Vores historie – Del 8 // Den største og værste frygt

Fortsættelse fra: Vores Historie – Del 7 // Efter bruddet
 

Kasper slog op med mig lige i slutningen af året 1998, og blot et halvt år efter begyndte vi langsomt at kontakte hinanden igen.

Vores historie - Del 8

Vores historie – Del 8

Jeg husker jeg sendte et telegram med en pengegave til hans lillebror på hans konfirmationsdag. Dagen efter fik jeg en sms fra Kasper som takkede for det og var overrasket over at jeg havde tænkt på hans bror.
Sms’en varmede, men jeg var stadig ret såret over hans brud med mig og stolede slet ikke på ham. Egentlig havde jeg heller ikke sendt det telegram for at komme i kontakt med Kasper igen og nu var mit liv jo sjovt og fyldt med glæde igen.

Flere påtalte overfor mig, hvilken dumhed det ville være at genoptage det forhold og jeg kunne egentlig godt se de talte sandt. Men for pokker jeg kunne altså bare stadig ikke se Kasper som den person der ville mig ondt på nogen måde……

Mine veninder og jeg havde planlagt at rejse på sommerferie sammen og det var endt med at blive til Kos. Det var sådan en ungdomsrejse, og det var faktisk min allerførste rejse udenlands – altså sådan for alvor. Jeg havde vist kun været i Tyskland og Sverige med mine forældre.
Jeg havde jo trumfet igennem at det blev uden den drengegruppe som Kasper var en del af. Derfor var det jo også lidt pinligt hvis jeg igen begyndte at se Kasper sådan for alvor. Flere af drengene i den gruppe var også nogle af vores bedste venner, så det var faktisk et ret stort offer for mange i gruppen at vi måtte rejse hver for sig.

Alligevel som dagene går, så kommer Kasper og jeg tættere og tættere på hinanden igen. Det sker lidt varsomt, for det er jo ikke en super beslutning når nu vi ligefrem har fået folk til at vælge side. Samtidige så har vi ikke brug for at kaste os så hovedkuls ud i et forhold igen, og jeg har måske forstået at jeg også må give ham plads og ikke sidde for meget på ham.
Så mest af alt er vi nok bare venner der kan tale sammen igen, uden at vi på nogen måde er officielt kærester.

 

Den største og værste frygt

Året er 1999 og det er også året hvor jeg bliver færdig med min HHX. Der sker derfor meget og min klasse og jeg glæder os helt vildt til at blive studenter. Det bliver den vildeste fest, for vi har virkelig en fed klasse. Vi planlægger sidste skoledag, studenterkørsel, studenterfester osv.

Lige før vores sidste skoledag i handelsskolen sker der noget der vælter min verden totalt. Jeg tror det er en lille uges tid op til sidste skoledag, som jo er en fest for os da vi snart er studenter. Min søster som er 11 år ældre end mig, har længe haft det skidt uden vi har vist hvorfor. Hun har været syg siden hun var ganske lille, men de sidste mange mange år ikke haft symptomer. De sidste 2 år er symptomerne kommet igen på de årknuder hun har i spiserøret. Hun kan ikke synke sin mad. I starten får hun ballonudvidelser af spiserøret som hjælper på det, men nu bliver det mindre og mindre effekt hun har af ballonudvidelserne.

En eftermiddag ringer min faster mig op, og fortæller mig det skrækkeligste jeg endnu kan huske. Jeg vidste godt at min søster den dag skulle til kontrol, og var som sådan også spændt på at høre hvordan det var gået. Så jeg ventede faktisk det opkald – dog ikke fra min faster. Hun fortæller mig at min søster netop har fået besked om at hun har kræft og at hun henter mig om 10 min. for at køre mig hjem til min familie som alle samledes hjemme hos mine forældre. Lægen har fortalt at chancerne for at min søster overlever er minimale og at hun er blevet tilbudt operation.
Jeg bor i Holbæk, mens min familie bor ca. 20. min derfra. Min verden står stille og jeg bare græder og græder. Min søster betyder ALT for mig, og jeg kan slet slet ikke forstå at verden kan være så ond. Min søster er 31 år og hendes lille søn er bare 2,5 år gammel. Hvad med ham? Skal han leve uden sin mor?

Jeg kan slet ikke beskrive hvor ondt det gjorde og selv den dag i dag, bare ved at skrive det her ned så fælder jeg en tåre. Det er ikke noget jeg vil ønske for min værste fjende og den frygt der fra den dag af satte sig så dybt i min sjæl var nu en daglig følelse jeg skulle forholde mig til. Frygten for at det virkelig var sandt at min søster skulle dø…….

Fotsættelse følger…..

 

Læs også de tidligere afsnit:
1: Vores historie – Del 1
2: Vores historie – Del 2
3: Vores historie – Del 3
4: Vores historie – Del 4
5: Vores historie – Del 5
6: Vores historie – Del 6
7: Vores historie – Del 7
 
 

 

 

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>