Vores historie – Del 7 // Efter bruddet

Fortsættelse af: Vores historie – Del 6 // Kasper kommer hjem
 
Kasper er kommet hjem fra USA og vi når at være sammen i lige knap et halvt år før forholdet brast. Jeg er bundulykkelig og Kasper ser nu ud til at være ude af mit liv.
 

Vores historie – Del 7

Aldrig havde jeg forestillet mig at vores eventyr skulle få sådan en slutning. Jeg var så sikker på at vi var skabt for hinanden og at vores breve igennem de sidste halvandet års tid var et stærkt stærkt bånd som aldrig kunne brydes.

Det værste var måske hvordan jeg i de halvanden år havde overbevist alle mine venner og veninder om at det her det var altså ægte kærlighed. Så hvor åndsvagt det end lød, så talte jeg min sag.
Hele min verden brast lige der, og ikke bare mit savn og sorg over at have mistet Kasper, men også hele mit forhold til alle omkring mig. Jeg følte mig så helt igennem dum og naiv. Det lyder måske simpelt og ret ligegyldigt, men som 19-årig følte jeg altså bare at hele mit eksistensgrundlag var ramlet sammen under mig. “Hvad sagde jeg” – ramlede rundt inden i mit hoved konstant og det var egentlig ikke fordi mine venner og familie på nogen måde havde den attitude overfor mig. Det var mig selv – jeg syntes det var SÅ pinligt.

Det tog mig rigtig lang tid at komme over bruddet (det føltes ihvertfald sådan 19 år gammel) og jeg var konstant ked af det og virkelig såret. Det vendte på et tidspunkt til hævn og mine egne små detektiv-agtige undersøgelser af hvad der dog var sket. Jeg nægtede at tro at det var sandt og gud hvor må jeg have været irreterende for Kasper.
Jeg spionerede nærmest hele hans liv og ville finde ud af ned til hver mindste detaljer hvad han foretog sig. Skrev sms’er og ringede for at tjekke ham konstant.

En ting jeg nægtede at indse, var at Kasper var én stor idiot der bare havde taget røven på mig. Jeg kunne simpelthen ikke se det.

Vores historie - Del 7

Stive-Lis dulmede smerterne med sprut i lange baner og fester i en uendelighed. Mine venner var altså helt normale, jeg har bare sløret dem her, da jeg ikke tænker de alle er lige glade for at kunne genkendes :0)
 
 

Tilbage til livet 

Langsomt måtte jeg indse de hårde facts, og at Kasper og mit forhold var aldeles dødsdømt. Kasper så vist også andre piger, og jeg begyndte også så småt at ses med andre fyre. Ikke noget fast, men jeg begyndte langsomt at få et liv igen.

Mine venner og veninder havde tilgivet mig, hvis man kan sige det og jeg var nu helt fuldbyrdes en del af kliken igen. Ikke en af de kedelige i fast forhold :0) Jeg var også selv overbevist om at jeg var helt ok – takket være de fantastiske venner og veninder jeg nu havde <3

Vi planlagde en rejse sydpå – sådan en ungdomsrejse. Vi var flere venner der ville rejse sammen, og det viste sig at en af vores bedste venner havde samlet en drengegruppe og mine veninder en pigegruppe.
Sagen var bare den at Kasper var en del af den drengegruppe og jeg kunne på ingen måde se mig selv tage på party-ferie med ham der havde såret mig allermest. Jeg nedlagde veto. Såfremt Kasper var med så blev det uden mig.
Mine søde veninder accepterede mit veto og vi planlagde derfor på min foranledning en tur uden drengegruppen.
Det var super ærgerligt for det var jo også nogle af vores bedste venner der var med i den drengegruppe. Jeg kunne seriøst bare slet ikke overskue det setup.

 

Fortsættelse følger
 
Læs også de tidligere afsnit:
1: Vores historie – Del 1
2: Vores historie – Del 2
3: Vores historie – Del 3
4: Vores historie – Del 4
5: Vores historie – Del 5
6: Vores historie – Del 6
 
 
1 Comment

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>