Behandlet og ubehandlet uld - Superwash uld

Uld mærker – hvad kendetegner de enkelte mærker?

3. del af min analyse og gennemgang kommer til at handle om de enkelte mærker og en kort gennemgang af hvad der kendetegner deres uld, samt hvordan de producerer samt hvilke certificeringer de måtte have.

Jeg vil anbefale jer at læse mine 2 indledende indlæg om emnet:

1. del: Facts omkring uld ? Få styr på certificeringerne

2. del: Behandlet / Ubehandlet uld, herunder superwash uld 

 Cool Wool A4.indd

Vigtigst af alt er det at nævne at der i bund og grund, ikke er forskel på at producere uld og producere bomuld. ALT textil gennemgår en kemisk behandling ? så i virkeligheden handler det om, hvorvidt man har styr på produktionsprocesserne og ikke mindst hvilken form for kemi man benytter.
Jeg har ikke i mine snart 10 år som indkøber i børnetøjsbranchen oplevet et firma som IKKE har taget deres produktionsansvar dybt alvorligt og kun ønsker at skabe det bedst mulige produkt udfra de forudsætninger man har. Jeg har ikke på noget tidspunkt i min analyse og i min dialog med alle de nævnte mærker herunder oplevet at man ikke ønsker 100% åbenhed omkring produktionen – med andre ord der er ingen af disse mærker der på nogen måde ønsker at skjule noget!

 

Hvad kendetegner de enkelte uld mærker

Jeg vil her komme ind på de enkelte uld mærker og hvad der kendetegner deres uld, samt hvordan de producerer samt hvilke certificeringer de måtte have.

 

uld mærker

Joha

Råulden er fra Australien/New Zealand og er i en merino kvalitet. Råulden spindes på 2 spinderier i Tyskland, hvor superwash behandlingen også foregår. Ulden indfarves i Polen. Alt Joha?s produktion foregår i Europa.

Ulden der bruges til Joha produkter er 100% mulesing fri.

Joha uld er vasket i en mild form for klor vask som fjerner skaller fra uldens fibre. Derefter passerer ulden gennem flere rensningsbade, så der til sidst ingen klor findes i ulden. Til slut bliver ulden dækket af en tynd Polyamid-film for at forhindre uldfibrene i at stikke op igen. Procentdelen af Polyamid-film udgør mindre end 1% af uldfibrene og derfor påvirker det ikke uldens egenskaber.

Resterne af kloren og hele processen i Joha?s behandling gennemgår adskillige sortering- og håndteringsprocesser som minimerer belastning på miljøet.

Joha er certificeret med Woolmark og EU-blomsten som bl.a. også sikrer at produkterne ikke er indfarvet med azo-farvestoffer.

Joha har 50 års erfaring i trikotageproduktion, hvoraf Joha har produceret uld i de sidste 40 år. Joha forestår hele produktionskæden fra indkøb af rågarn til det færdige produkt.

Joha var den første virksomhed, som producerede maskinvaskbart uldundertøj til babyer, og var den virksomhed, som udviklede den populære uld/bomuld kvalitet, hvor man har uld på ydersiden, og bomuld på indersiden.

 

uld mærker

Hust & Claire:

Hust & Claire uld er under en lang men kvalitetsmæssig flot proces før det leveres til slutforbrugeren. Ulden som er en fintkæmmet lækker Merino uld, bliver hentet i Australien/New Zealand og bliver så fragtet til Kina, hvor det så bliver strikket.
Ulden fra Hust & Claire er mulesing fri og alt er 100% Oeko-tex mærket.

Ulden har fået en behandling der gør det vaskbart, men er derudover ikke blevet behandlet kemikalier eller lignende.

På Hust&Claires Uld/bomuld serie, er der spundet en fin acryl tråd, som binder uld og bomulden sammen, således at produktet konstant bevarer pasform og finish efter vask. Acryl tråden bruges kun til at binde de to natur metervarer sammen, og kommer altså overhovedet ikke i nærheden af kroppen.

Sidste år, blev Hust & Claire det første fashion mærke som fik den fornemme certificering indenfor SA8000, hvilket beviser at virksomheden gør en stor del ud af deres CSR politik og hjælper leverandører og ansatte til bedre arbejdsforhold.

Ansvarlighed har altid været en af firmaets grundlæggende værdier, selvom dette kan betyde højere produktionsomkostninger.

Der respekteres og beskyttes grundlæggende menneskerettigheder og man er imod børnearbejde. Hust & Claire har afskaffet enhver brug af ægte pels, fordi både mennesker og dyr skal behandles med respekt og værdighed.

CSR for Hust & Claire handler om at lave forretning på et bæredygtigt grundlag. Hele CSR-programmet, er bygget på to søjler; miljø hensyn og etiske hensyn.

uld mærker

 

 

uld mærker

Nameit:

Nameit uld er primært fra New Zealand og bliver produceret i Kina. Nameit uld er 100% mulesing fri.

Hos name it har man rigtig mange forskellige typer uld varer. De har et stor uld program ? som er den tynde merino kvalitet, hvor man bl.a. finder bodystockings, leggings osv. Derudover findes programmer som er lavet af en kraftigere uld, som bruges til bl.a. striktrøjer, strikkede dragter osv. ? desuden et stort Uld frotte program. Så det er forskelligt fra produkt til produkt hvilken kvalitet ulden har, men største delen af name it?s uldvarer er i Merino uld.

Pga. det store program og de mange forskellige uldvarer, har name it også flere forskellige måder at behandle ulden på. Der er varer som kun er merceriseret men der er bestemt også varer som har fået ?hele? Superwash behandlingen, dvs. inkl. coating med harpiks.
Merceriseringen er en proces, hvor man ved en behandling med klor, er inde og fjerne det yderste af skæl-enderne. Således at ulden ikke filter, når den vaskes i maskinen.

Der er IKKE er noget farligt eller giftigt i denne behandling.

Name it bærer ikke umiddelbart nogen certificeringer på deres uld. Dette er dog på ingen måde et udtryk for at der ikke er styr på produktionsprocessen. Generelt arbejder man hos name it/Bestseller meget seriøst med alle aspekter omkring varerne. Der sættes en stor ære i ansvarlig produktion, hvorunder miljøhensyn, sundhed og produktsikkerhed er noget af det Bestseller vægter absolut højest. Der arbejdes ud fra Bestsellers officielle kemikalie restriktioner som forbyder brugen af bl.a. Formaldehyd, ftalater, allergifremkaldende farvestoffer  m.m. og så har man desuden et omfattende testprogram, der skal sikre at restriktionerne overholdes.

Hos name it/Bestseller arbejdes der på store spildevandsprojekter med leverandørerne, for at sikre at der ikke efterlades ubehagelige fodspor, der hvor varerne er blevet produceret. Samtidig bruges der mange ressourcer på at uddanne de personer, som arbejder med varerne i produktionen, således at de også ved hvordan kemikalier osv skal behandles, uden at det bliver til fare for dem selv, slutbrugeren eller miljøet.

 

uld mærker

Papfar:

Rå-ulden er fra Australien og er en Merino kvalitet. Det bliver strikket og syet i Kina.

Alt uld fra Papfar er mulesing-fri.

Papfar uld har fået en easy-care behandling, som gør at produktet kan vaskes i maskine ved 40 grader, med brug af uld vaskemiddel og kan tørretumbles ved svag varme.

Først gennemgår ulden en behandling med miljøvenligt harpiks for at fjerne skallerne i den rå uld. Herefter en blegningsproces, (hvor klor bruges til at få en ensartet farve på råulden) herefter udvaskes kloren helt. For at blødgøre ulden, gennemgår den en blødgøringsproces i efter behandlingen; blødgøringsproces dækker over en coatning.

Papfar uld er Oko-Tex certificeret, hvilket er din garanti for at du ikke finder farlige kemikalier i tøjet og i øvrigt værner Papfar i produktionen af deres uld om miljøet.

 

uld mærker


Hummel:

Uld fra Hummel har fået en behandling der bl.a. gør det blødt og lækkert, samt også sikrer at det holder sig pænt i vask i maskine, dog anbefales skånevask/uldprogram samt brug af specielt uld vaskemiddel.

Alt Hummel uld er Öeko-tex mærket, og lever op til alle forhold i denne certificering. Derudover lever alle Hummel produkter (ikke bare uld) op til de gængse krav der kommer fra markedet, som f.eks. REACH standard. REACH er en europæisk standard der omhandler både miljø og sundhed i forhold til brugen af kemikalier, altså også produktions processen, hvor Öeko-tex er en garanti for at der ikke er nogen skadelige rester af kemikalier i selve produktet.

Rå-ulden kommer fra New Zealand og produktionen foregår i Kina på en fabrik der ikke producerer andet end uld. Al uld fra den fabrik Hummel arbejder med, leveres med et ?non mulesing? certifikat.

 

uld mærker

Ej sikke Lej:

Rå-ulden er fra Australien og er en Certificeret Mulesing fri Merino uld. Produkterne bliver syet, farvet og printet i Kina i Qingdao.

Der er fokus på korrekt behandling af spildevandet som drænes og udledes efter nationale standarder.

Uld fra Ej sikke Lej er Oeko-tex certificeret og overholder alle de krav, som er i den certificering.
Derudover er uld fra Ej sikke Lej BSCI godkendt (et certifikat for arbejdsforhold, løn, timer, ferie mm).

Ej sikke Lej uld er behandlet således at det kan vaskes på 40 grader.

 

uld mærker

Småfolk:

Råulden er fra Australien og er 100% mulesing fri.

Småfolks uldserie er Oeko-tex certificeret.

Småfolks uld bliver vasket i klor og bliver efterfølgende behandlet med miljøvenlig harpiks. Til sidst i processen får ulden en easycare behandling med en let coating, således at den kan vaskes i en alm. vaskemaskine. Oeko-tex standard 100 sikrer at der ikke er spor af klor i det færdige produkt.

 

uld mærker

Engel:

Ulden er fra Argentina og produceres i Tyskland.
Engel er ubehandlet økologisk merinould. Ulden har ikke fået en forarbejdning der gør det mere vaskbart og ej heller en efterfølgende behandling i form af coatning.

Engel er Mulesing fri og GOTS certificeret.

Vaskemærkerne i Engel siger håndvask, men ulden er så fin kvalitet at det kan tåle at blive vasket på uldprogram i vaskemaskine hvor det er lunkent vand hele vejen igennem programmet. Ellers skal det vaskes ved håndvask.

100 % produceret i Europa = mindre transport = mindre forurening

 

uld mærker

Selana:

Ulden er fra forskellige lande men alle produceret økologisk efter GOTS retningslinier. Selana strikkes og produceres i Schweiz. Alle produkter er lavet i en økologisk certificeret merinould, mærkning GOTS.
Produkterne har ikke fået en forarbejdning der gør det mere vaskbart og ej heller en efterfølgende behandling i form af coatning.

Vaskeanvisning: uldvask i maskinen eller håndvask i lunket vand hele vejen igennem.

Selana er 100 % produceret i Europa- = mindre transport = mindre forurening

 

uld mærker

Living Crafts:

Ulden kommer fra flere forskellige lande herunder Argentina og produceres i Kroatien.

Living Craft bruger kun økologisk uld fra Mulesing fri fåreavl.
Produkterne har ikke fået en forarbejdning der gør det mere vaskbart og ej heller en efterfølgende behandling i form af coatning.

Vaskeanvisningen er håndvask, men Living Craft kan tåle uldvask i maskinen i lunket vand hele vejen igennem. Det er maskinvaskbart på 30 grader.

Alt uld fra Living Craft er GOTS certificeret.

 

Facts omkring uld

Jeg håber at I efter mine 3 indlæg om uld og de mange facts har en bedre fornemmelse af hvad der er hvad.
I er som altid velkommen til at stille spørgsmål, men jeg vil som sagt ikke pådutte jer rigtigt eller forkert. Det er helt op til den enkelte og jeg håber jeg har fået fremstillet det sådan at I selv føler jer i stand til at tage en beslutning.

I kan finde de tidligere indlæg lige her:

1. del: Facts omkring uld ? Få styr på certificeringerne

2. del: Behandlet / Ubehandlet uld, herunder superwash uld

 

28 kommentarer

  • Vicky Jørgensen

    Super fin analyse – dejligt at få belyst netop det emne!! 🙂 Ved du om ulden fra Bilka/Føtex serien (Mads & Mette) også er mulesing fri? Ønsker ik at støtte sådan noget nemlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Vicky,

      Tusind tak for det ;0)
      Jeg kender desværre ikke til produktionsforholdene for Bilka/Føtex produkter, da det jo kun føres i deres egne butikker. Men jeg er sikker på de selv vil kunne oplyse det. En god hovedregel er dog at jo længere væk produkterne er produceret jo mere usikkert bliver det. Er produkterne produceret i Europa, så kan du være 95% sikker på det er mulesing frit. Er det produceret i Kina eller lign. så bliver det mere usikkert.
      Men det er kun en hovedregel og der er jo ingen regler uden undtagelser.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Hej.
    Vi har købt uld undertøj til både børn og voksne fra Dilling.dk. Lækkert og til en fair pris men jeg har svært ved at gennemskue, hvad der er forskellen på deres og eksempelvis Joha s uld produkter. Savner en gennemgang af Dilling. Jeg kan se, at deres produkter er svanemærket og økologisk så det må jo være godt et godt tegn..Håber du vil tage dem med hvis du skal undersøge nærmere.

    Mvh
    Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej. Tak for nogle fine indlæg om dette. Nu hvor det igen snart er uld-sæson er jeg meget spændt på, om du mon er nået vider med Føtex’ uld/bomuld serie, som jeg tidligere har brugt – og som flere ovenfor også spørger til 🙂 VH Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise,

      Tak skal du have ;0)
      Nej jeg må desværre indrømme at jeg ikke er nået videre. Jeg ved dog at flere af de anerkendte uld mærker lave privatlabel til bl.a. Føtex. Så jeg tror ikke du skal være så bekymret ;0) Personligt kender jeg det dog ikke og har heller ikke kontakt til Føtex som sådan jo….

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej

    Tak for en rigtig fin gennemgang! Så må det være op til de enkelte at vurdere hvad man har lyst til at putte sit barn i!
    Personligt har vi kun gode erfaringer, med uldprodukter fra fx. Hogm (laver vist ikke længere uldbodyer!) føtex, bekids, care (tec) og joha! Til vores ældste barn havde jeg i første omgang købt uld/bomuld, det fungerede ikke for hende…. Hun blev klam og fugtig. Derefter har vi kun brugt ren uld af ovennævnte mærker og har ingen problemer haft med temperatur og fugtighed!

    Udover det mangler jeg beskrivelser for netop care/caretec/celavi og cosilana….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jo det passer sikkert meget godt,at Be Kids er Baby sams egen serie. Jeg køber det ihvertfald i Baby Sam og køber det som basis undertøj/de langærmede eller kortærmede bodyer og er så ellers utrolig glad for Joha. – Specielt deres heldragter,vanter,futter,elefanthuer og hjelme.
    Har af & til købt de der basis bodyer / ren uld i Føtex og været ligeså glad for dem som Be Kids, men indtil videre har jeg her efter sommer kun set (bomuld inderst/uld yderst) i Føtex og de hedder nu noget andet end de plejer.
    Personligt er jeg ikke meget til bomuld inderst og uld yderst,da det blir for varmt for min søn. Det skal helst være ren uld eller bomuld/uld vævet sammen – så der ik er 2 lag..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Hvordan med uld fra iobio?

    Herhjemme går vi meget op i at ulden er ubehandlet – personligt ser jeg ingen grund til at lægge et lag plastik over et naturmateriale 🙂

    Rigtig fine indlæg du har lavet, meget informerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Tak for et rigtig godt indblik i uldens verden 🙂 Også dejligt at læse noget hvor en bestemt uld-religion ikke farver artiklerne.

    Virker som om du virkelig har lagt kræfter i det og det viser sig i den viden man får af at læse det.

    Sad så sent som igår og tænkte om jeg var gået helt galt i byen ved at købe Joha da jeg var faldet over et sted hvor de på det kraftigste frarådede superwash uld og det undrede mig da min lille pige har det rigtig godt i johas uld/bomuld, så rigtig dejligt at læse noget lidt mere objektivt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende læsning. Du har virkelig været grundig. Hvor har du din viden/facts i indlæg 2 fra?
    Personligt synes jeg også at det må være op til hver enkelt at vælge hvad de vil, derfor er det altid rart med info. Men vil man værne om miljøet, og sikre sig det reneste produkt er det jo tydeligt ud fra din fremlægning, at se hvad man skal gå med. Intet galt i det dog! Dog virker det stadig meget lidt gennemsigtigt for forbrugeren, når man står med produktet i butikken. For jovist, er et oeko-tex mærke garanti for at produktet ikke skader din sundhed, men du ved reelt ikke om miljøet bliver belastet, hvordan fårene er blevet behandlet og ikke mindst på hvilken måde ulden rent faktisk er behandlet. Så kan man tage den sikre vej eller tro på det bedste hos producenterne. I sidste ende handler det jo nok også om tillid til producenten… For godt nok nævner du flere mærker som ikke har særlige certificeringer, men dog går op i miljø m.m., meeeen stoler man på det? Det er ligesom at se sin bankrådgiver som en der vil dig det bedste, de er jo i bund og grund sælgere, og brandsne skal jo også sælge.
    Ps. det er måske en fin idé at tydeliggøre det endnu mere, at din beskrivelse af mærkerne kommer fra mærkerne selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forresten… jeg er absolut ikke fanatisk, just so you know! Kom bare til at tænke på noget. Hvordan kan det være at vores(os voksne)uld tøj aldrig kan vaskes på 40grader? Hvis superwash behandlingen er “ligegyldig”, altså at coatingen er ubetydelig for ulden effekt, hvorfor bruges det så ikke i voksenproduktionen? Er det fordi vi får en bedre kvalitet af uld end ungerne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har da masser af “voksen” uld der kan vaskes i maskine? Igen kommer det nok meget an på hvor man har uld fra og hvad det er for produkter man snakker om. Men man kan altså sagtens få superwash uld til voksne ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg skriver heller ikke noget om, om det kan vaskes i maskine. Men på 40 grader! Det er jo der forskellen er. Det meste af mit kan også tåle finvask i maskinen, men absolut ikke 40 grader:)Mit uld er ikke behandlet så det kan tåle høje temp. men det er ungernes tit. Dog skal børnenes uld ikke nødevendigvis vaskes så ofte, hvis det er ren uld. Det er jo hele finten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria,

      Min info er en sammensmeltning af alt jeg har kunnet finde om emnet, så det er både en viden jeg har fra selve producenterne – herunder både dem der laver behandlet og “ubehandlet” uld, GOTS samt andre miljømærkninger og selve produktions stederne i de lande der produceres i.

      Jeg er helt enig i at den enkelte skal have lov at vælge, men jeg finder bestemt ikke belæg for at man skal anklage alle der ikke siger de har “ubehandlet” uld. Ideen om at fortælle hvor skadelig det så er hvis man ikke vælger GOTS certificerede mærker holder jo slet ikke i min optik. Som jeg også skriver så skal man gå med de GOTS certficerede ubehandlede mærker – hvis man i det hele taget ønsker det reneste af det reneste. Men det er altså ikke ensbetydende med at alt andet er noget skidt.
      Og at sige at behandlet uld ikke har en effekt mere, er jo også en påstand uden lige.
      I det hele taget synes jeg faktisk også det er enormt vildledende at kalde noget ubehandlet – for der er vitterligt IKKE noget uld der kan være ubehandlet.
      Og det med at det er helt uden kemi holder jo heller ikke – for flere af de mærker har jo farvet uld i deres kollektioner. Det jeg har undersøgt har bekræftet mig i at man kan IKKE indfarve uden kemi. Korrekt at hvis det så er under GOTS så er der regler for hvad man må farve i, men det er jo stadig kemi – hvorfor så kalde det 100% kemifrit?

      I forhold til mærkning, så ja – jeg giver dig fuldstændig ret. Men det er jo meget grundlæggende og ikke kun for uld. Der er ganske enkelt ikke lovkrav om at man skal oplyse om dette.

      Jeg er ikke helt enig i den med sammenligningen med bankrådgiveren. Der er absolut ingen af de mærker jeg har været i dialog med som ikke ønsker at være 100% åben omkring deres produktionsforhold. De har intet at skjule og hvorfor skulle de? Måske er jeg naiv, men jeg kan virkelig bare ikke se hvorfor man bare skal være kritisk overfor alt. Hvad er det der får en som dig til at tro at de mærker der laver “ubehandlet” uld fortæller alt?
      Derfor synes jeg heller ikke at det er bærende nødvendigt at tydeliggøre mere at det kommer fra mærkerne hvordan de producere. Det er 100% min formulering efter mine interviews med mærkerne – og igen så gælder det jo for alle mærker. Hvem skulle vide bedre hvordan de producere deres varer? Og hvordan skulle jeg kunne finde ud af det når jeg ikke har adgang til deres producenter?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt enig i at man skal være kritisk overfor ALLE mærker, hvis man vel at mærke går op i det!
      Og ja, selvfølgelig er al uld behandlet, men der er immervæk stor forskel på selve behandlingen.
      Jeg ved ikke hvorfor du fokuserer på at anklage nogen. For så vidt jeg ved har både Michala og jeg ikke anklaget nogen, men stillet spørgsmål til generel produktion af uld. Og jeg synes det er så fedt, at der stilles spørgsmålstegn ved fremstilling og den reelle effekt efterfølgende.
      Jeg fokuserer ikke kun på at dem der producerer ubehandlet uld fortæller alt, men der er en meget større produktion af behandlet uld, som er væsentligt billigere, og så kan man jo sagtens tænke sig til at der er en grund til dette. Ellers ville alle vel lave ubehandlet eller? IGEN… dermed ikke sagt at det nødvendigvis er dårligere, men man har lov at være kritisk. Og HVIS man er en af dem der går op i uldens effekt(og ja det gør man vel hvis man bruger uld?)så bør man vel også sætte sig ind i pro’s and con’s? Jeg synes det er nogle fine indlæg du har lavet, men man har da bestemt lov til at være kritisk alligevel;) Herhjemme har vi haft lidt af hvert, men vi går ikke særligt op i uldundertøj, da det i sig selv ikke er bedre for helbredet, så jeg er bestemt ikke fixeret på ubehandlet, men jeg synes det er et interessant emne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hvad med Bilka/Føtex?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej,
    Tak for dit fine arbejde med brugbar info. Mads&Mette fra Føtex har også uld/bomuld produkter, ved du noget om deres kvalitet? Er lige en tand billigere:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for det.
      Jeg ved desværre ikke lige noget om det, men jeg vil gerne prøve at undersøge det ;0)

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hej:) Jeg savner rigtig meget en gennemgang af Friends’ (Kvickly) uld-bodyer.?
    Men helt perfekt med sådan en gennemgang lige inden vi skal ud og investere i næste størrelse;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sanne,

      Dem skal jeg nok også forsøge at komme i dialog med.
      Tak for input ;0)

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Maria Jensen

    Hej Pernille

    Joha får syet deres tøj på en fabrik i Ukraine.
    Bare til orientering 🙂

    Vi er store Joha-fans herhjemme.

    Men Hust & Claire er også med på vognen.

    Hilsen

    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Christina,

      Oplysningerne kommer direkte fra Joha, så jeg formoder at de selv har tjek på hvor de producere ;0)

      Alle oplysninger i denne analyse er godkendt af samtlige mærker og leverandører.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Pernille, hvilken af mærkerne hælder du med til selv hvad angår ulden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise,

      Jeg er til begge dele ;0) Og da mine drenge efterhånden er store, så synes jeg ikke de “ubehandlede” mærker har det store udbud – desværre. Så derfor er vores uld overvejende behandlet uld. Men som sagt er der intet der er ubehandlet – alt skal behandles.
      Derudover har Lucas min den mindste rigtig meget børneeksem på hele kroppen og i en lang periode har uld/bomuld været det vi har kunnet bruge til ham. Den blanding kan man ikke få i de “ubehandlede” mærker.
      Jeg vasker vores uld på uldprogram altid og med uldvaskemiddel – og da vi er storforbrugeren hen over vinteren, så er det et must at det kan vaskes i maskine.

      Men igen det er hver sin smag – og er man til det mest økologiske og rene overhovedet så skal man bestemt gå efter mærker som Engel, Selana og Living Craft f.eks. Men for mig er det også vigtigt at pointere at der altså intet skadeligt er i den mere behandlede uld og effekten har man altså stadig.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Interessant læsning for en der elsker uld(-:
    Jeg – ku godt ha tænkt mig at høre lidt om Be Kids basis uld serie(-;
    God aften.
    Mvh. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Trine,

      Be Kids er vist BabySams egen serie ik?
      Det skal jeg forsøge at undersøge.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Tusind tak for tre udførlige indlæg der har gjort det lidt nemmere at navigere rundt i uld-verdenen.
    Det eneste jeg umiddelbart savner er Danefæ.

    Mvh. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Trine,
      Tusind tak – det er jeg rigtig glad for at du synes.
      Mht. Danefæ så skal jeg nok forsøge at få dem på listen, men må indrømme at jeg faktisk har overset at de har uld :0(
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Behandlet og ubehandlet uld - Superwash uld