Tirsdags tanker – om jobsituationen…

Så vil jeg prøve at bryde en uges tavshed herinde, for hvad er det egentlig lige jeg går rundt og laver :0) Tusind tak for jeres omsorg og opmærksomhed i den forbindelse. Når man er vant til at være forholdsvis aktiv både her og på instagram, så bemærkes det tilsyneladende. Jeg er helt ok, faktisk bedre end længe :0)
Dog er det altid lidt svært at finde vejen tilbage herinde igen, efter en rum tid med stilstand hvilket jeg egentlig ikke helt er klar over hvorfor, måske andre bloggere kender til den følelse?

Sagen er den, at jeg virkelig funderer over hvad min fremtid lige skal byde på. I virkeligheden er jeg i lidt af en luksussituation. Jeg er ikke presset ud i, at jeg død og pine SKAL finde noget lige nu og her, jeg har stort set ikke selv nået at søge nogen stillinger og jeg føler på mange måder, at verden ligger åben for mine fødder med så uendelig mange muligheder. Vigtigst for mig er, at jeg virkelig finder ind til kernen af hvad der motiverer mig allermest og hvad JEG i virkeligheden har lyst til.
Jeg har været så heldig at få ufattelig mange henvendelser fra rekrutteringsfirmaer, headhuntere og firmaer. Jeg har takket ja til ufattelige mange kopper kaffe og dialoger ang. forskellige stillinger. Virkelig priviligeret, og jeg sætter i den grad pris på hver og en af alle henvendelserne. Alle har de lært mig noget, og ikke mindst vist mig en retning på hvordan livet også kunne forme sig.
Sandheden er dog, at jeg endnu ikke er nået videre og, at jeg endnu ikke 100% har fundet det helt helt rigtige.

Jeg er tiltrukket af at finde et fast job igen, for som jeg også har nævnt herinde tidligere så savner jeg et tilhørssted og i den grad kollegaer. Omvendt så tiltaler et liv som selvstændig mig også. Der er fordele og ulemper ved alt, men begge dele tiltaler mig på mange måder.

Alle kaffeaftalerne, samtalerne og møderne er for mig en ligeværdig dialog. Jeg skal både være den rigtige til jobbet, men jobbet og ikke mindst arbejdspladsen skal også være det rette for mig.
Alligevel er jeg havnet lidt i følelsen af at blive målt og vejet hele tiden og konstant. Det er drænende og jeg er meget opmærksom på ikke at miste følelsen af mig selv igennem det hele. Derfor lader jeg fornemmelsen i maven styrer min dagligdag og gør præcis det jeg har allermest lyst til og som gør mig glad. Vigtigst af alt så gør jeg ikke noget som jeg ikke har lyst til, eller som virker forkert.
Det lyder simpelt og alligevel er det forbandet svært.