De sidste 12 år.....

Ting jeg har planlagt for august….

Indeholder Reklame

Affiliate links

Hmmmmm, så er vi jo nærmest halvt inde i august og min tid er bare fløjet afsted. Hverdagen er nu for alvor skudt igang, da ungerne er startet i skole igen. Så NU, nu skal jeg altså have styr på min august og alle de ting jeg har planlagt.

August

Min August skal bl.a. fyldes med dette:

? Opfølgning på mine juli punkter
Der er desværre et par af mine punkter fra juli måned jeg ikke helt nåede. Så dem skal jeg lige nå at have indhentet. Bl.a. det med at få finjusteret bloggen, lave mit CV på engelsk og planlægge kurser hos Dansk Journalist forbund er ting jeg SKAL have styr på.
Jeg nåede heller ikke ud at klatre her, og det er også noget jeg rigtig gerne vil. Men ellers fik jeg faktisk klaret de øvrige punkter i juli. 6 ud af 10 er vel også sådan ok midt i sommerferie og afslapning ik’?

? 10.000 skridt dagligt
I nogle år efterhånden, har jeg været afhængig af at tracke min skridt. Man siger, at for at holde sig sådan helt almindelig igang og i bevægelse, så bør man gå 10.000 skridt om dagen. Men er I klar over hvor svært det faktisk er at nå de 10.000 skridt dagligt?
Med stillesiddende arbejde, så er det altså noget man skal tænke over. Inden jeg fik min skridt tæller som forøvrigt i starten var en Fitbit og nu er en Polar Loop, så lå jeg måske på 3.000 skridt dagligt på bare sådan en helt almindelig dag. DET ER SGU SKRÆMMENDE!!!

Nu har jeg en regel med mig selv om at de min. 10.000 skridt skal nåes. Det er ikke altid jeg når dem dagligt, men regel nr. 2 er så at så SKAL de hentes hjem i løbet af ugen. Det vil sige hver uge skal jeg som min. ligge på 70.000 skridt.
Nogle dage er jeg på 6-8000 skridt, mens jeg andre dage pga. træning ligger på 14-16.000 skridt dagligt.

? Træning min. 3 gang ugentligt
Min træning er heldigvis kommet fint på sporet igen, og det giver mig en enorm velvære at den bare køre igen nu. Det skal fortsætte her i august og forhåbentlig de næste mange måneder frem. Jeg træner hold i et fitness center 3-5 gange om ugen. Det er meget, men det er SÅ godt givet ud og jeg elsker mine træninger. Jeg danser rigtig meget, primært zumba og salsa. Derudover har jeg jo også min onsdags rutine hvor det er mere core træning. Jeg vil rigtig gerne prøve nogle flere hold og her står Step/styrke højest på listen, men jeg vil egentlig også gerne prøve yoga og pilates som jeg tror vil være rigtig godt for mig.

? Min. 2 vegetarretter på programmet om ugen
Jeg er blevet enormt inspireret af hende her, og efter hun fik anbefalet mig at se denne her dokumentar på Netflix så er jeg blevet meget mere interesseret i en vegansk kost. Jeg har altid troet, at man primært blev veganer eller spiste vegetarisk fordi man syntes det var synd for dyrene og egentlig ikke brød sig om kød. Jeg ELSKER kød – virkelig.
Men dokumentaren på Netflix fik mine øjne op for en lidt anden vinkel på det, og måske er det faktisk rigtigt, at vores krop ikke har så godt af alle de animalske produkter? Hvis I ikke har set den, så gør jer selv den tjeneste at se den. Den virker lidt tør i starten, men hold ud – den er det hele værd, det lover jeg.

? Bil på værksted
Vi har jo fået sprit ny bil. Første gang vi nogensinde har en helt ny bil, som ingen har kørt i før os og ved I hvad? Så kører vi 3.000 km i den og BUM så smadrer vi den sgu da lige….. Jep, den er god nok. Hvor uheldig kan man lige være? Men hvad kan jeg sige, der stod en parkeringskælder i vejen…..
Så i næste uge, skal jeg aflevere den på værksted for første gang i dens korte liv. Stakkels bil altså, at få den skæbne at ende her hos os :0) I det mindste så gjorde vi det så godt at den ikke kan undgå at blive omlakeret på den ene side. Gud forbyde, at det bare var en lille ridse som vi skulle kører rundt med i de 3 år bilen er leaset….. Man kan ligeså godt gøre det ordentligt når man nu skal gøre det ik’?

? Vi skal have installeret Fibernet – JUHUUUUU
På fredag skal vi have installeret Fibernet og jeg glæder mig som et lille barn til det virker. Drengene er efterhånden så hardcore gamer’e nu, at de bruger rimelig meget netværk når de spiller. Det resultere i afbrydelser i tide og utide når vi andre så prøver at se Netflix eller bare høre radio på vores Sonos. Så jep vi er den familie hvor en 50 MBit forbindelse ikke længere er nok…..

? Rockbæk med pigelogen
I knap 3 år har jeg været med i en pigeloge, hvor vi er 9 piger ialt. Vi kalder den Regimentet :0)
Hver måned betaler vi alle ind til Regimentet og 4 gange om året mødes vi. På lørdag skal vi igen mødes og jeg glæder mig som et lille barn. Vi skal til koncert med Burhan G, Rasmus Seebach og LOC i Holbæk. Et arrangement som går under navnet Rockbæk.
Alt er betalt igennem vores månedlige kontingent.
Måske nogle af jer også skal afsted? Ved jeg har en del læsere herude i det lokale område, så måske vi ses? Jeg garantere dog ikke for min tilstand, for planlægger, at vi skal have en del indenbords ;0) Men kom endelig og hils hvis vi ses ;0)

? Forberede 13 års fødselsdag
GISP – Julius bliver 13 år d. 1. september. Det er jo helt vildt og jeg ved slet ikke helt om han er min lille dreng eller min store unge mand. Han er jo i virkeligheden begge dele. Det betyder også at knægten nu går i 7. klasse – SYVENDE KLASSE!!!! Og han skal konfirmeres til foråret. Ej men altså.
Nå men først og fremmest skal vi have planlagt den der 13 års fødselsdag. Er vi stadig på boller og lagkage f.eks.? Hmmmmm…..

? Bullet journal
Jeg er sådan en type der elsker notesbøger….. Jeg kan nærmest ikke gå forbi en pæn notesbog uden at købe den. Men jeg er elendig til at få struktur og orden i den, når jeg først begynder at skrive i den.
MEN NU – NU har hende her vist mig vejen frem og jeg er faktisk allerede i gang med min første bulletjournal.

Da jeg gik på handelsgymnasiet, havde jeg altid en hel overmalet kalender som jeg tegnede og malede i konstant. Jeg føler lidt, at jeg er kommet tilbage til det koncept.
Det giver mig en ro, som jeg slet ikke kan beskrive, at sidde og arbejde i min Bulletjournal. Forhåbentlig på sigt gør den også, at jeg har meget mere styr på alle de vigtige detaljer i mit liv.

Jeg er allerede stor fan.

? Planlægge besøg i Jylland
Jeg savner mine mange samarbejdspartnere igennem de sidste 12 år i børnebranchen (hvis man kan kalde den det) og heldigt for mig så har jeg stadig dialog med langt de fleste. I august måned har jeg planlagt at skulle på en lille turne rundt i det jyske for at besøge en masse mærker derhenne og generelt bare hilse på, men også drøfte mulige kommende samarbejder. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har rigtig svært ved både at give slip på branchen generelt, men også de mange dejlige mennesker jeg har samarbejdet med de sidste mange år. Det gælder både gamle kollegaer og i særdeleshed også de mange samarbejdspartnere jeg har haft igennem årene.

 

Håber også I har mange gode planer for august måned. Lur mig om vi lige om lidt ikke sidder og er overrasket over at den allerede er slut og september godt i gang……

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sidste 12 år.....