Test af Ticket 2 Heaven regnsæt

I dag har jeg været på indkøb hos bl.a. Ticket 2 Heaven og i den forbindelse postede jeg et billede på Facebook af et nyt regnsæt der kommer til foråret 2013. Det medførte en del kommentarer omkring farlige stoffer i deres regntøj og kommentarer til en svensk forbrugertest.
Jeg fornemmer at mange nu tror at ALT regntøj fra TTH har et problem, og jeg vil derfor rigtig gerne forklare sagen :0)

De testede regnsæt fra Ticket 2 Heaven er i ovenstående print og har stylenr. 101-690-121 og 101-782-121


Baseret på en svensk forbrugertest af regntøj, fandt man indhold af uønskede stoffer i to printede modeller af PU Rain Wear. Det drejede sig udelukkende om sæt med style nr. 101-690-121 og 101-782-121 (se billedet).

De stoffer, som der er tale om, er Cadmium og DEHP, som sidder i lynlåsens puller (den lille dims der sidder fast i lynlåsen), og et meget beskedent kvantum bly i printet.

I kan finder yderligere information om sagen og forklaringer om stofferne på Ticket to Heavens egen hjemmeside lige her.

Som alle forbrugertests så tages disse af enkelte styks og er dermed en stikprøve. Med det samme Ticket 2 Heaven blev opmærksomme på problemet kontaktede man Miljøstyrelsen og oplyste de testfakta, som er blevet offentliggjort, for at få en afklaring om den videre proces.

Det er selvfølgelig rigtig beklageligt at noget sådan kan ske og at leverandøren ikke opdager dette selv, men igen er det vigtigt at forbrugertests er stikprøver og det er derfor IKKE mængden der bliver beskrevet i en sådan test.

Det viste sig at producenten af disse to styles svigagtigt havde indkøbt pulleren til lynlåsen hos sin egen underleverandør med øget profit for øje, i stedet for at købe fra den aftalte nominerede underleverandør, som er anvist i Ticket 2 Heavens leverandør manual.

På denne baggrund har Ticket 2 Heaven med øjeblikkelig varsel afbrudt samarbejdet med den pågældende producent.

Resultat af test hos Dansk teknologiske institut

Dansk Teknologisk Institut har efterfølgende testet alle 4 farver: sort, lyserød, rød og lavendel i de pågældende style numre med printede hvide prikker, som kommer fra den leverandør, som ikke har fulgt instruktionerne.

Resultatet fra DTI fortæller at KUN den sorte farve med hvide prikker har indhold af bly, som ligger lige over grænseværdien, og dermed ikke udgør en væsentlig risiko.

De øvrige farver; Lyserød, Rød og Lavendel indeholder IKKE bly.

Miljøstyrelsen i Dk har vurderet at den mængde bly der er i de sorte sæt (120, hvor den tilladte grænse er 100) er så tæt på bagatelgrænsen at det IKKE udgør nogen sundhedsrisiko, men Ticket 2 Heaven har alligevel valgt at tilbagetrække de sorte sæt og alle der har købt det kan få det byttet hos den forhandler de har købt det.

Puller klippes af Lyserødt, Lavendel og Rødt regntøj

Indeholdet af Cadmium og DEHP i pulleren i farverne; Lyserød, Lavendel og rød skal klippes af, hvilket gøres uproblematisk med en almindelig saks. Alle butikker der fører disse sæt har fået udførlig instruktion i at fjerne pulleren på alle sæt.
Har du et af disse sæt, kan jeg anbefale at I også klipper pulleren af.

Miljøministeriet udfører I øjeblikket en såkaldt “risiko-vurdering”, som vil tage stilling til en eventuel offentlig instruktion I at klippe pulleren af.

Test af Ticket 2 Heaven i Søndagsavisen

Så vidt jeg er orienteret er testen i Søndagsavisen orienteret omkring hvorvidt slidte Ticket 2 Heaven regnsæt er vandtætte. Det er denne test: Populært regntøj er ubrugeligt

Hos SmartKids.dk sælger vi rigtig meget Ticket 2 Heaven regntøj, og det er samtidig et af de mærker vi har aller færrest reklamationer på.
Personligt bruger mine egne drenge Ticket 2 Heaven regntøj og vi er både glade for slidstyrken og det faktum at børnene passer det længe. De sæt mine drenge har lige nu, har de faktisk haft de sidste 2 år :0) Og de holder fantastisk.

Selvfølgelig kan man være uheldig at ungerne falder og slår hul på deres regntøj, men jeg oplever på ingen måde at Ticket 2 Heaven skulle være mindre slidstærkt hverken via mit job eller personligt via egne erfaringer. Nærmere tværtimod ;0)

Jeg håber meget at mit indlæg her, har givet jer svaret på mange af de tvivlsspørgsmål der er opstået omkring Ticket 2 Heaven regntøj. Hvis I har spørgsmål eller andet, er I meget velkomne til at smide en kommentar herunder.

Én ting er sikkert – Man skal ikke være nervøs eller usikker på Ticket 2 Heaven :0) Det er faktisk én af de leverandører jeg oplever der er aller mest opmærksomme på at levere et produkt der lever op til diverse standarder og som er utrolig informative og hurtige til at reagerer på eventuelle problemer.

Jeg håber I kan bruge denne information?

Follow me on Bloglovin’Like me on FacebookFollow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
16 kommentarer
  1. Hej.
    Jeg købte her i foråret regntøj fra TTH til min dreng på 4. Jeg købte TTH, fordi han er ude, så snart han kan komme til det, og vi derfor har brug for ordentligt regntøj!
    Og jeg må beklage, at jeg er noget skuffet. For jeg havde ikke forventet, at han skulle have skiftet tøj, efter at have været ude i regnen MED regntøj på. Bukserne gik desuden relativt hurtigt i sømmen. Jeg har i stedet købt et sæt fra Katvig – det holder vandet meget bedre ude.

    1. Tak for din kommentar.
      Jeg er ked af at du har haft en dårlig oplevelse med et TTH sæt. Som sagt er det et af de mærker jeg oplever færrest reklamationer på – og vi har alligevel en del på SmartKids.
      Det lyder som om du har været rigtig uheldig, og så trækker man sig jo naturligt fra det mærke man oplever det med.
      Jeg håber dog at du måske en anden gang har lyst at prøve TTH igen.
      Om ikke andet så burde det sted du havde købt have taget det retur?
      Mvh. Pernille

    2. Dejligt med respons 🙂
      Jeg må indrømme, at jeg ikke engang har haft sættet med i butikken for reklamation, men bare kasserede de ødelagte bukser. Jakken fungerer nu som ekstra sammen med et par billige regnbukser.
      Dog vil jeg sige, at jeg også forventer, at mit barns regntøj kan holde vand ude, når det er “slidt” – jeg vil jo helst ikke skulle købe flere sæt på en sæson 🙂
      Næste år skal vi vidste bare have fat i et sejlersæt fra HH – desværre var bukserne derfra stadig for store i år.
      Tak for en god blog 🙂

  2. Synd for TTH med den historie. Det kan jo ske, men så er det godt, de er åbne og straks reagerer.
    Hos os er deres overtøj nr. 1. Særligt om vinteren er det helt sikkert, at det er det mærke, vi vælger.

    1. Ja det er rigtig ærgerligt, men jo også kun godt at de test her bliver udført og er med til at skærpe opmærksomheden på farlige stoffer osv. ;0)
      Tror faktisk aldrig vi har haft deres overtøj herhjemme – jo en vinterjakke til Julius engang. Den var også tip top og så ud som ny, da han ikke kunne passe den mere ;0)
      Mvh. Pernille

  3. Mine børn er nu 9 år og 7 1/2 år og jeg har aldrig købt andet vinterovertøj til dem end fra Ticket – det har altid levet fuldt op til at kunne klare en lang, våd og kold vinter og har endda kunnet blive brugt 2 år i træk – deres flyverdragter har heller ikke altid fået de gode resultater i tests, men jeg har aldrig været enig i div. Smådårlige testresultater – tværtimod !

    Mvh. Mette

  4. Jeg har for første gang købt TTH regntøj og forårsjakker til mine tøser i år og vi er meget glade for det, så det er ikke sidste gang, at vi køber det herhjemme

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>