Der gik total skiferie i den….. // Skiferie med børn – Del 2

Undskyld – der gik total skiferie i den i sidste uge. Ikke at jeg som sådan jo egentlig behøver undskylde – det var jo ferie. Men det var faktisk min plan at holde bloggen opdateret igennem ugen, da vi havde internet i lejligheden i Wagrain som vi var i.

Det er 12 år siden jeg sidst har været på ski, og jeg havde vist fuldstændig overset og glemt hvor træt det lige er man er efter en hel dag på ski løjperne.

Skiferie med børn - Del 2

Lucas en af aftenerne efter en hel dag på ski – Træt og med god farve i kinderne
 
 

Jeg ved ikke om det bare er mig der kan se det på ovenstående billede af Lucas, men det er helt tydeligt for mig at se hvor træt Lucas er efter en hel dag på løjperne. Træt på den virkelig gode måde, med røde kinder og fordi man har brugt hele sin krop.
Hvis I har prøvet at stå på ski, så kender I måske følelsen?

Skiferie med børn - Del 2

Lucas på ski 
Jakke fra Hummel – 850 kr. 609 kr. (LIGE HER) // Skibukser fra Hummel – 600 kr. 439 kr. (LIGE HER) //
Skihjelm fra EGG (LIGE HER) // Ski og støvler lejede vi hos Rudi Huber, Wagrain //
 
 

Drengene var simpelthen så super seje til at lære at stå på ski. De var på skiskole de første 3 dage og de sidste 3 dage kørte de fuldstændig som os andre ned ad de løjper som vi tog sammen med dem. Vi prøvede selvfølgelig at finde nogle stille og rolige løjper som vi tog sammen, men de ville have fart på og ville have mere og mere.
De endte faktisk med at stå mere sikkert på ski end jeg selv gør, og jeg fik seriøst dårlige nerver af at se dem køre :0)
Men samtidig var jeg selvfølgelig også super stolt over dem.

Julius på ski
Jakke fra Hummel – 1300 kr. 929 kr. (LIGE HER) // Skibukser fra molo – 1000 kr. 719 kr. (LIGE HER) //
Skihjelm fra EGG (LIGE HER) // Ski og støvler lejede vi hos Rudi Huber, Wagrain //
 

Skiferie med børn – Del 2

Det var simpelthen sådan en fed oplevelse at have dem med på skiferie, og jeg håber lidt at vi har råd igen næste år. Vi ender nemlig altid med at prioritere varme ferier i sydens sol, så en skiferie må helst ikke være på bekostning af en af disse ferier. Men man kan jo ikke få det hele, så det kan være vi ender i prioriteringen og må vælge.

Skiferien i år, var et ønske fra drengenes Farfar og Farmor (min svigerfar og svigermor). De havde ønsket at komme på skiferie med alle deres børn, svigerbørn og børnebørn. Grunden til at det blev muligt for os i år at stå på ski, var at de betalte en stor del af gildet. Hvor heldig har man lov at være?
Vi er dem evigt taknemmelig for at få vores øjne op igen for hvor fed en oplevelse det er at stå på ski.

Brødrene in-action, på vej ned ad en rød løjpe med deres far og farbror, mens mor sad i liften :0)
 
 
 

Nu er der sat fuld knald på arbejdet de næste måneder, hvor jeg er i fuld gang med indkøbene til AW15 (Efterår/Vinter 2015), men næste ferie er såmænd bestilt og ligger nu bare og venter på os :0) Denne gang sydens varme. 2015 bliver i sandhed et godt rejseår for os :0)

 

Indlægget indeholder affiliate links

1 Comment

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>