At rejse uden børn – Del. 2

Tusind tusind tak for alle jeres kommentarer til mit indlæg om at rejse uden børn.

Jeg har desværre ikke nået at besvare dem alle sammen, men det var en anelse svært for mig uden at røbe alt for meget om hvad vi egentlig skulle.

Men et er sikkert – vi rejste uden vores børn – GISP
Og nu er vi hjemme igen!

 

Vi rejste af en helt bestemt grund og det var for børnenes bedste at de ikke skulle med. Vi har valgt det af kærlighed til nogle helt bestemte og betydningsfulde mennesker og altså ikke fordi vores forhold var i krise eller at vi ikke havde råd til at tage drengene med.
Vi elsker at rejse med vores børn og det er på ingen måde noget med at vi forsøger at flygte fra hverdagen, eller at vi som voksne har brug for at komme væk og være os selv.

Det har været ekstremt interessant for mig at læse om jeres holdninger til det med at rejse uden børn, og derfor glæder jeg mig også til at dele rejsen med jer og ikke mindst fortælle jer historien om hvorfor vi dog kan finde på at rejse uden vores børn.

At rejse uden børn

Billeder fra vores rejse til Thailand MED børn i 2011 (se lige hvor små drengene er)
 

Drengene har været hjemme sammen med Farmor og farfar som flyttede ind i vores hus, så drengene har haft så normal en dagligdag som muligt mens vi har været væk <3

Vi har helt sikkert savnet dem, men at savne er også sundt og de ved vi kommer tilbage og har glædet sig sådan til at blive forkælet af farmor og farfar i den uge vi er væk ;0)

 

10 kommentarer
  1. jammen, jammen…dine børn er da ikke små ! (den ene er da 9 år ikke ? – ligesom min søn…)- det er sørme da helt, helt fint at rejse uden dem, de vil da bestemt elske at blive passet af bedsteforældre (og de kunne da såmænd også sagtens have været passet HOS bedsteforældrene, – de er da så store, at det ikke er nødvendigt “at blive passet hjemme så de har en så normal hverdag som muligt”…. de er jo ikke babyer længere..(eller ER en af dine børn baby siden du skriver sådan ? – du skriver også “de ved vi kommer tilbage”…jaaa…altså det plejer kun at være en baby eller et helt lille barn, der kan blive i tvivl om det.. – ikke et barn på 9 år forhåbentlig…) – selvfølgelig kan man rejse uden sine børn..forstår slet ikke “problemet”/alle forklaringerne/skjulte undskyldninger/selve emnet – når det drejer sig om større børn og ikke babyer ! – så …..slap og nyd !

  2. Glæder mig til at læse om jeres rejse. Jeg ser ingen problem i at rejse uden børn. Det er der jo mange der gør, og de store børn du har tager da ikke skade af en uge uden forældre. Hvad når vi sender børnene på en uges spejderlejr, fodbold skole osv? Så er det bare dem der rejser uden forældre 😉

  3. Mette Gylling Myltoft – Jo Lucas er 6 år og Julius 9 år :0) Det lyder til at vi to har samme mening om emnet at rejse uden sine børn, men jeg fik et par ret modsatte kommentarer med på min første indlæg om hvor vanvittigt det var. Men nej jeg undskylder bestemt ikke for at vi valgte det og ville egentlig bare gerne sætte tingene lidt i perspektiv til en ikke altid sort/hvid verden ;0)
    Der er link til første indlæg inde på bloggen ;0)

  4. De forældre der glemmer at være “kærester” alene sammen uden børn, er samtidig også dem der efter 10 år siger ” jeg ved ikke hvor vores kærlighedsliv blev af, og du viser mig heller aldrig din omsorg mere og du er, og du gør og du gider heller aldrig osv osv osv” Husk hinanden også selvom det betyder at jeres børn skal undvære jer et par dage, måske en uge. Børnene kommer til at takke jer for det i det lange løb, når de ikke behøver at være blive trukket igennem en skilsmisse.

  5. Når man ved at børnene er i sikre hænder, så ser jeg ikke der er noget problem med at rejse ud uden sine børn. Håber at i havde en god tur.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>