Playmobil julekalender – Drenge og pige julekalendere – Findes det?

Palymobil julekalender

Playmobil julekalender, brandslukning – 229,95 kr. 199,95 kr. (LIGE HER) //
Playmobil julekalender, julestuen – 229,95 kr. 199,95 kr. (LIGE HER) //
 

Drenge og pige julekalendere – Findes det?

Ikke herhjemme!
Godt nok lever jeg i et hjem med udelukkende hankøns-væsener udover mig, og det skulle man måske tro ofte ville give ualmindeligt meget testetoron :0)

Uden at gøre vores drenge til et par tøsedrenge, så har de faktisk altid fået lov at interessere sig for det som lige faldt dem ind. De har været betaget af fine prinsesser, prinsessekjoler og faktisk har en ønsket at være askepot til fastelavn.
Det har været forskelligt hvordan dette er blevet taget imod, men primært har vi hørt en del for det i både vennekreds, fra pædagoger og bare generelt andre børn som mente at drengene havde pigeting.

Jeg er ret overbevist om at vores drenge ikke bliver bøsser af den grund, og ja det har vi faktisk hørt flere gange. Og hvad så hvis de var homoseksuelle? MON det så var fordi de havde leget i kjoler som børn, haft “pige”-legetøj, haft prinsesse malebøger, leget i deres legekøkken og lign.?
Ej men undskyld – jeg kan faktisk slet ikke se det :0)

Så ovenfor ser I begge drengenes Playmobil julekalender, som de faktisk helt selv har valgt.
I en alder af 7 og 10 år, har de valgt som de har – uanfægtet at den ene er ubetinget lyserød over det hele og måske mest møntet på piger?

Ja jeg er faktisk lidt stolt over det, hvis I nu spørger :0)
Stolt over at de tør stå ved deres interesser hvadend omverdenen fortæller dem hvad de bør og ikke bør.

Ville jeres drenge få lov at få en lyserød julekalender som denne eller ville I tænke den var til piger?

Playmobil julekalender

Playmobil julekalender, brandslukning – 229,95 kr. 199,95 kr. (LIGE HER) //
Playmobil julekalender, julestuen – 229,95 kr. 199,95 kr. (LIGE HER) //
 

 

Playmobil julekalender

En anden typisk ting vi har oplevet ved vores drenge, var at de altid har været utrolig glade for at lege små rollespilslege. Noget andet er at det faktisk har været ret svært at finde legetøj til drenge som bakkede op om dette.

Fra de var helt små, har de leget med Playmobil hos Farmor og farfar, hvor fars gamle Playmobil fra fars barndom befandt sig. Det har altid været et stort hit, og derfor flyttede også det første Playmobil ind herhjemme for en 3-4 år siden.
Egentlig var det mest Lucas der startede ud med det, da jeg tænkte Julius var blevet lidt for stor. Men efterhånden har de faktisk begge en pæn samling, for da først lillebror havde en masse – så blev det også ret så interessant for Julius.

Playmobil julekalender har de begge haft tidligere også, og jeg synes det er en rigtig fin løsning. De er lige nu på tilbud til 199,95 kr. LIGE HER og for de penge får man altså hver dag noget man kan bruge og som samlet giver et rigtig fint sæt.
Hvis man køber en Playmobil julekalender, så skal man dog lige huske at tage det yderste lag af kalenderen af inden barnet får den ;0) På bagsiden er der nemlig en komplet oversigt over hvad der gemmer sig i lågerne dag for dag. Bare lige et lille tip :0) #beentheredonethat

 

Vi har modtaget Playmobil julekalenderne i dette indlæg, men drengene har selv valgt hvilke de ville have. Min anbefaling heraf, er dog ganske oprigtig og ikke noget, man kan købe sig til her på bloggen. Indlægget her er udelukkende et udtryk for min oprigtige mening, og ingen har indflydelse på min vurdering og ej heller holdning. 

 

Indlægget indeholder affiliate links 
 
62 kommentarer
  1. Ja da 🙂 Herhjemme er datteren til drager, pirater osv. imens sønnike altså ELSKER prinsesser.

  2. Jamen – her er Julie vild med tog – sig lige til Name It at vi gerne vil købe deres restlager med natdragte med tog på

  3. Jeg synes det er noget pjat med hhv pige- og drengeting.
    Jeg prøver at være så neutral omkring det som muligt.

  4. Uha, min søn på snart 4 år, går i børnehave. Der går børnene meget op i drenge og pige legetøj. De siger også at, de ikke vil lege med pigerne/drengene. (men det gør de dog) Så I deres verden findes det allerede. Vi har aldrig gået op i drenge og pige lege og legetøj herhjemme, så det har han klart fra børnehaven. Så mit svar er nok ja. Men hvis han ønskede sig en pige julekalender, og skulle have en, så ville jeg købe hvad der ville gøre ham glad.

  5. Min yngste søn havde en hello kitty ( dog blå) trøje da han var smittet af storesøsters Kitty feber. Men med en enkelt årgang mellem min store søn og min datter har der bare altid været adgang til begge køns legetøj. Hvis man kun har et køn i huset kræver det mere bevidsthed omkring det.

  6. Det måtte han sikkert gerne, men han har aldrig interesseret sig for “pigelegetøj”. Og nu har han nået den alder, hvor han nærmest er bange for alt lyserødt 😛 Han går til gengæld i klasse med en dreng, som ret tit har neglelak på, fordi han synes det er sjovt når hans mor og søster sidder og roder med det. Det havde jeg selv spekuleret lidt over, og da der var en lidt naturlig åbning til emnet, fik jeg diskret spurgt ind til, hvad han mente om det – jeg ville jo ikke påvirke ham til at synes, at det var mærkeligt. Men det var han ret ligeglad med, for sådan havde Marcus jo tit rendt rundt siden børnehavetiden.

  7. Ja da, min dreng legede med dukker og prinsesse ting da han var lille, min pige leger ninja. 🙂 men ja der er vel pige og drengeting. 🙂

  8. Hos os er der frit valg og vi gør meget ud af, at der ikke er noget forkert valg. Jeg syntes det med pige/drenge farver/legetøj mv. er noget fis.

  9. Jeg synes bestemt at der er ting der signalerer ‘dreng’ og ‘pige’, men mine unger må lege med præcis det de vil 🙂 Og hvis knægten vil have pigejulekalender må han det. Til fastelavn var han meget i tvivl om det skulle være prinsesse eller batman, valget var fuldt ud hans eget.

  10. Jep ! Min dreng på næsten 4 vil gerne have en Frost-kalender. Har i øvrigt købt en blå Elsa-kjole, diadem og handsker til ham i fødselsdagsgave. Ser ikke problemer i det

  11. Vis han vil ha den til piger så giv ham da den… Vores pige leger også med traktor og jeg ved ikke hvad hun går også i dagpleje med 3 drenge

  12. I princippet findes der ikke “pige og drenge ting”, det er noget samfundsskabt og bestemmes af øjnene der ser

  13. Hvad de har med i skole er lidt noget andet syntes jeg man kan godt som forældre gøre sit til ens børn ikke bliver mobbet

  14. Vores drenge måtte få den de helst ville ha – det går vi slet ikke op i på den måde….. Den store er 5 nu og gider absolut ikke noget med lyserød, men da han var yngre var han vild med Hello Kitty lyserød var en af yndlingsfarverne. Har også tit hentet ham fra vuggestue, hvor han var iført en fin grøn prinsessekjole 🙂

  15. Må indrømme jeg for helt ondt i maven af at læse ordet ‘må’.. Må hvad? Skal vi forældre virkelig bestemme hvad vores børn må i for hold til hvad vi mener er rigtig og forkert legetøj, julekalendere osv, i forhold til køn! Hvis min dreng ville have lyserød kjole på i børnehave måtte han ! Og ville min pige være Nina til fastelavn måtte hun hellere end gerne det. Herhjemme gør vi hvad vi kan for ikke at kønsopdele børnenes verden.. De må luge hvad de vil., hvis nogen omverdenen har et problem med at sønnike snakker om barbie og min datter om mc Queen.. Er det DEM der har et problem og ikke mine børn….

  16. Hvorfor er fokuset på om en dreng må få pige legetøj? Er det da farligt? Eller kontrovesielt i dine øjne?

  17. Jeg tror det bliver svært at finde nogen, der svarer nej, men desværre opdeler producenter og salgssteder jo i høj grad alt i pige- og drengeting, og de fleste børn bliver nok i løbet af børnehavetiden pige- drengeting/farve-fikserede. Det er ikke sket for min dreng på næsten 4 endnu, og det er dejligt.

  18. Ja, jeg ville med glæde købe en julekalender, der var markedsført mod piger, til min søn, så længe jeg synes, indholdet af julekalenderen ellers var passende for hans udvikling og vores økonomi 😉 Jeg synes, det er skønt, at dine drenge ingen betænkeligheder har ved at vælge både “pige-” og “drengelegetøj”. Jeg håber min egen søn vil vælge lige så umiddelbart efter egen interesse frem for efter samfundets stramme normer. Pt. er han meget optaget af traktorer og gravkøer og biler generelt. (Han er 18 mdr) Og det er hverken far eller mor specielt interesseret i, så det er i al fald ikke fra os, det kommer.

  19. Ja mine børn får lov til at lege med det de vil… Tror kun det udviklende at de leger med hinandens kønsopdelte legetøj….

  20. I min verden findes der ikke drenge og pigeting. Særligt ikke når det kommer til legetøj. Jeg er faktisk lidt ked af og skuffet over, at LEGO også er hoppet med på den der drenge pige bølge. Men nok om det. Jeg synes også det er virkelig sejt, at en af dem har valgt den lyserøde. Forresten kan jeg slet ikke se, hvad der skulle være så tøset ved den pakke?!

  21. Lige præcist de to kasser der er afbilledet synes jeg ikke er pige legetøj… Juletemaet er neutralt… Tror det største problem herhjemme ville være at vores sønner ville blive lidt skuffet hvis det var feer… De er mere til brand og action og pirattema…

  22. Det er da lige meget om det henvender sig til drenge eller piger, så længe børnene kan få hvad de ønsker sig. Personligt syn’s jeg børn skal have lov til at lege frit. OK, emballagerne signalerer måske dreng eller pige, men når legetøjet er taget ud, så kan der vel sagtens opstå en Playmobilbrand i en julestue…?? Så hvis drengene leger sammen, så bliver legetøjet jo også mixet på et tidspunkt…

  23. Min dreng og også næste barn må få lige den de vil have. Det er vigtigere for mig, at børnene er glade end at andre syntes, at det er er en pige-/drengeting.
    Du kan også roligt være stolte af dine drenge, at de har fået en god og tryg opvækst, så de tør vælge det, som de har lyst til uanset hvad andre siger <3

  24. Nu er min dreng godt nok kun 17 mdr, så her vælges der ikke selv legetøj endnu. Men han får fx. en stor, fin dukke til jul – og jeg glæder mig allerede til kommentarerne omkring det 😉

    Jeg har altid selv været sådan en pige, der hellere ville min brors legetøj – biler, actionmænd, fodbold… Mine forældre insisterede på at købe mig dukker og Barbie, som lå og flød ubrugt. Men ønskede jeg mig en fjernstyret bil (og ÅH, hvor jeg dog gjorde!) fik jeg bare et nej – men jeg kunne få en dukke i stedet…

    Den skuffelse nægter jeg at give videre til min dreng, som altså helt selv må bestemme hvad han leger med. Fx. er favoritten pt. hans legekøkken, så der kommer masser af legemad til jul også 😉

    Og vil han have en lyserød pakkekalender og være Disney-prinsesse til fastelavn, så får han – selvfølgelig – lov til det.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>