Efter et halvt års brug af Lactoclear

Nogle dage…..

…..så synes jeg bare slet ikke det er nemt at være uden fast job. Sådan en blogger tilværelse som den her er på mange måder det mest åbne erhverv og alligevel så er det meget ensomt.

Jeg er nok nået frem til, at jeg er nødt til at have en kombination af begge dele – altså et fast job, men også min mulighed for at dyrke bloggen her. Der var jo en grund til, at jeg i sin tid gik væk fra at være 100% selvstændig.
Jeg får energi af at være sammen med andre mennesker og at arbejde mod samme mål. Jeg er ikke sådan en enspændertype som udelukkende prioritere mig selv. Ikke, at der på nogen måde er noget galt med det. På ingen måde, men vi er bare nødt til at finde ud af hvor vi personligt befinder os, hvad der motivere os og hvad der giver os energi.

Så derfor går meget af min tid pt. med at finde ind til kernen af hvad det egentlig er jeg vil. Det kræver et overskud at finde, og det er nok i virkeligheden et overskud som jeg ikke helt ved om jeg 100% har. Jeg kæmper med rigtig mange af de her beslutninger, for ligesom jeg skal søge job og virksomheden jeg ender hos skal ønske mig som ansat, så skal jeg også ønske dem som arbejdsgiver. For mig er det en ligeværdig dialog og jeg tror jeg har fundet den perfekte kombi, men det kræver også lige, at de vil have mig og, at alt kan gå op i en højere enhed ;0)

Der er sket så meget siden jeg for 3 måneder siden vendte mit liv på hovedet og forlod mit faste job. I virkeligheden tror jeg vi alle ville have godt af engang imellem at ryste posen, og virkelig finde ind til benet af hvad vi vil. På mange måder føler jeg mig stærkere end nogensinde og alligevel også langt mere sårbar end før.
Jeg har fundet ud af, at det ikke er alt eller intet og, at der er så mange flere muligheder end vi lige ser når vi er låst fast i stress og triviel hverdag. Heldigvis har jeg haft ro til at finde ud af hvad der var bedst for mig, og det ville jeg virkelig ønske alle kunne have.

Hvordan gør man så….

Flere har skrevet til mig og spurgt om jeg kan give gode råd til hvordan man springer ud i det, og hvad præcis man gør for at komme videre. Og det kan jeg virkelig ikke.
Jeg er bare virkelig stor fortaler for, at man mærker efter i maven og beskæftiger sig med noget som virkelig helt ind til benet betyder noget for en. Der kan være så mange faktorer der spiller ind hvorfor et job ikke er det rigtige for en.
Det kan være så forskelligt fra person til person hvorfor det er sådan, og jeg kan og vil ikke komme ind på hvad præcis der gjorde udfaldet i mit tilfælde. Måske er det ikke bare ens job der ikke spiller. Måske skal lige netop du se det i et større perspektiv, for måske har du små børn og skal finde et arbejdsliv der passer ind i familielivet? Hvad der er rigtigt for mig, behøver på ingen måde at være rigtigt for dig. Men en ting er sikkert, og det er, at livet simpelthen er for kort til, at man ikke er glad helt ned i maven – også selvom det er udefrakommende faktorer der gør, at man ikke er det. Dér tror jeg på at vi så selv er nødt til at arbejde omkring det selvom vi som sådan ikke lige kan gøre en forskel og ændre det udefrakommende. Kan vi gøre noget ved det? Hvis ikke, er det så noget vi kan leve med? Hvis ikke, ja så har du måske selv svaret ;0)

For mig har det været vigtigt at indse, at jeg på ingen måde er låst fast i noget. Det er der ingen af os der er. Hvad der var rigtigt for 4 år siden er det måske ikke idag. Vi udvikler os hele tiden og heldigvis for det. Vi skal se mulighederne frem for alle begrænsningerne. Det er skide svært og derfor er der nok bare så mange af os der tager den lette og nemme løsning. Bare at blive i det som det er og acceptere……

2 kommentarer

  • Simpelthen så fint et indlæg. Jeg synes du er modig og jeg er sikker på du finder det helt rigtige. Og når du gør, så er dem som får dig utrolig heldige.
    En dag når du har tid må du lære mig nogle af dine blogger tips

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Trine,
      Tusind tak <3 Ja vi er nødt til at mødes til den kaffe meget snart ik'?
      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efter et halvt års brug af Lactoclear