Når sjette gang er lykkens gang……

Ohh my – følte mig fri som fuglen i går da vi besluttede at kører allerede i går aftes mod Paris hvor jeg skal ned og deltage i Playtime Paris henover weekenden.
Ungerne er afsat og jeg har smuglet Hr. mand med som chauffør :0) Hvorfor ikke udnytte at man nu er i Paris alligevel og få lidt hygge ud af det også, så den frihed har vi altså taget os.
Heldigvis har jeg verdens fedeste arbejdsplads, som bare synes det er mega cool at min mand har lyst at tage med.

Vi skulle være kørt her til morgen, men fik så den ide at det da var federe at køre i går aftes, for så kunne vi bare nappe en overnatning på vejen.

Det der skete var så, at det med lige at køre fra motorvejen og finde et lille hotel var noget nær umuligt. De første 3 var lukkede – som i låst dør og ingen i receptionen…. Øhh say what – vi var altså lige omkring Hamborg.
Nå men anyway, så fik vi et tip fra en af mine sælgere som også var på vej mod Paris at Marriot altså var fantastisk og til rimelige priser også. Så vi taster Marriot ind på GPS’en og der var så lige en Marriott en 40-50 km fra os i selveste Bremen. Det må da kunne lade sig gøre.

Lidt over 12 midnat ankommer vi så til Marriott. Kæmpe stort – her må sgu da være et ledigt værelse?
Men nej, det var der så IKKE. WHAT?
Nå, men de anbefaler et hotel lidt længere nede af vejen, så det napper vi da bare når nu selveste Marriott ikke vil have os og vores penge.

Men hey, Prizeotel i Bremen – de har da heller ikke et ledigt værelse. WTF – hvad sker der lige for Bremen?

Så her står vi så kl. næsten halv et om natten i Bremen og uden sted at overnatte. Ej men altså.
Hvad pokker skete der for at være fri som fuglen og bare crashe et tilfældigt sted på vejen :0) Føler lidt at folk ser en anelse mærkelig på mig efterhånden og at de tænker nasty tanker om HVORFOR vi skal have et værelse bare lige for én nat og så så sent……. Ha ha

Sidste forsøg bliver ved Bremen airport, hvor vi spotter en Holiday Inn express. Her er der da i det mindste en åben reception og et par ansatte som i første omgang overhovedet ikke lægger mærke til at der er kunder i biksen.
Jeg venter og venter, og når at tænke at det sgu også bare kan være lige meget. Nu er kl. tæt på 01 og chancen for et ledigt værelse her er jo så godt som ikke til stede. Begynder at indstille mig på at nattens overnatning bliver med tilbagelænede bilsæder i en lunken bil…..

Så sker der det helt utrolige at de to i receptionen sørme opdager at jeg står der og forsøger at få deres opmærksomhed. Forsøger at ligne en pæn dame, man gerne vil leje et værelse ud til og sørme om det ikke virker. Der ER et værelse – JUHUUUUU

Måske svært at se på det her billede, men dørhåndtaget sad så lavt at
mine små 183 cm nærmest skulle bøje sig for at åbne døren 🙂

Det bliver så et handikap værelse, hvor alt er i laveste højde – selv sengen er helt lav og dørhåndtaget i kørestolshøjde. Vi kan også sidde ned mens vi tager bad :0) Men hey, det er topklasse og vi er bare lykkelige for at få en seng at sove i. Og hvor er det fedt at der også findes sådanne værelser på hoteller til handikappede. Der var tænkt på alt til handikappede her. Vi har før boet på handikap værelser og her var det bare et spørgsmål om bredere døre. Jeg har aldrig været ude for før at selv kontakter, håndtag og klimakontrol sad i lavere højde. Det synes jeg faktisk er ret sejt 😉 Hatten af for det. Hermed anbefaling givet videre hvis man har behov for handikap-værelse når man rejser ned igennem Tyskland 😉 Find hotellet LIGE HER.

Anyway – vi har nu fået en god nats søvn og er igen fri som fuglen :0) Paris here we come <3