De sidste 12 år…..

De sidste 12 år har jeg været en fast del af modemessen. Hvert halve år, afsted 3-4 dage med fuldstændig tæt pakket program. De sidste måske 1-2 år har jeg drømt om at have en modemesse uden så vanvittigt et program. En modemesse hvor man måske slet ikke skulle deltage.

Det har jeg så netop haft og ved I hvad? Det var hverken fantastisk eller befriende. På ingen måde. Kunne jeg holde mig væk? Svaret er et stort fedt rungende NEJ.
Jeg var simpelthen nødt til at komme en smut derind, og det var dejligt, skønt og enormt mærkeligt.
Jeg har stort set ikke taget et eneste billede, men jeg har været tilstede og jeg har talt med så mange dejlige mennesker. Der er enormt mange ildsjæle i den her branche, enormt mange dejlige mennesker og mange af dem nogle som jeg har kendt de sidste 12 år.
Jeg nåede desværre ikke forbi alle jeg gerne ville.

Modemesse – Hvorfor og hvordan bruger vi den?

For første gang har jeg også stået på sidelinien og observeret de ting der bliver postet og delt under sådan en modemesse. Og her er det jeg tænker – er der overhovedet nogle mennesker udenfor modebranchen der finder det interessant? Alt virker så overfladisk og se-mig-agtigt. Mange poster det samme, fortæller den samme historie og viser det samme tøj.
Dengang jeg startede med at blogge, var jeg som insider i branchen en af de eneste der kunne dele informationer fra messerne og fra mærkernes nye kollektioner. Jeg var dog meget påpasselig med hvornår jeg delte og mange billeder gemte jeg simpelthen til det blev relevant for den helt almindelige forbruger. Nu ser det ud til at have taget fokus for stort set alle? Noget jeg slet ikke forstår er det her med at der altså vises tøj frem som først kommer i butikkerne om måske 6 måneder og op til 8-10 måneder frem. Tager det ikke komplet fokus fra det som butikkerne og mærkerne skal sælge lige nu?
Selv de kendte der møder op til diverse shows har lånt tøj fra de kollektioner der ikke engang er på markedet endnu. Men hvorfor?

Skal vi for alvor hjælpe detailhandelen og aktørerne i modebranchen som sælger direkte til slutbrugeren, så skal vi for pokker vel hjælpe brands’ne med at promovere de styles som er tilgængelige lige nu?
Eller er det simpelthen bare promovering på allerhøjeste niveau hvor vi som forbrugere kan drømme os væk i alle de skønne ting der bliver delt og vist?

Jeg kan simpelthen ikke helt finde ud af hvad min holdning er til det. Er det bare mig der er blevet lidt for vant til at have haft adgang til de her informationer, at jeg ikke helt finder dem relevant? Istedet for en indkøbsmesse virker det som om messerne er blevet en promoverings indsats på aller højeste niveau. En promoverings indsats som i min optik slår en lille smule fejl? Men måske er det også helt i vinkel og får os til at drømme om noget ud i fremtiden? Og måske giver det også indkøberne og butikkerne en mulighed for at observere hvad der får mest opmærksomhed?

Hvad synes I?
Vil I gerne høre om modemesserne, om nye kollektioner, se shows og nye tiltag som indkøberne bliver præsenteret for? Og påvirker det jer overhovedet hvis I ser noget I gerne vil have?