Min arbejdsuge – uge 27

Endnu en uge er gået, og jeg ved mange af jer venter på dette indlæg – hvor jeg bl.a. kan afsløre hvilket nyt mærke vi får ind fra efteråret, dvs. lige om lidt :0)

Mandag
Min mandag startede i København hos et af vores nye mærker, som jeg ved mange af jer har ventet længe på. Nu er det endelig lykkedes og SmartKids.dk kan fra efteråret 2012, dvs. lige om lidt, byde velkommen til KATVIG :0)
Jeg mindes selv Katvig fra drengene var helt små og faktisk har jeg noget af deres babysengetøj liggende stadig som jeg ikke nænner at sælge eller give væk, fordi det bare er så lækkert.
Så jeg håber I vil tage rigtig godt imod Katvig på SmartKids.dk

I mandags købte jeg ind til foråret 2013, og jeg kan love jer for at Katvig vil overraske. Jeg var selv himmel henrykt over kollektionen og ikke mindst nogle af de nye tiltag der vil komme.

Et lille bitte sneak peak, men husk alt hvad I ser i mine uge-indlæg pt. er først noget der kommer til foråret 2013 medmindre jeg har skrevet andet.

Hvad siger I, glæder I jer til at kunne købe Katvig på Smartkids.dk?

Tirsdag
Tirsdag var jeg endnu engang i København og denne dag for at besøge og disponere hos Ej sikke Lej til foråret 2013. Det er simpelthen altid så hyggeligt at besøge Ej sikke Lej, og de er nogle af de mest professionelle at arbejde sammen med.
Personligt er jeg jo også selv ret vild med Ej sikke Lej, desværre er mine børn bare så småt ved at gro ud af det. Lucas kan dog passe det lidt endnu, og det er jeg glad for. Jeg har nemlig allerede udset mig mine favoritter ;0)

Softshell jakkerne, som jeg selv er stor fan af og som jeg vist også har nævnt en del herinde på bloggen efterhånden, kommer med ugleprint næste forår. Ret fint, men måske heller ikke så tiltalende for de lidt større børn. Men måske det så kan logge lidt flere af jer med mindre børn til at prøve softshell jakke, så I kan opdage hvor fantastisk den er?

Men som altid kommer der SÅ mange fine prints, og som altid er det nogle som Ej sikke Lej selv laver helt fra bunden ;0) Super inspirerende at opleve deres måde at arbejde på.

Onsdag
Onsdag var jeg på kontoret i Jyderup, hvor jeg havde Julius og hans klassekammerat Marie med på arbejde. De skulle nemlig fotograferes i en masse fint KOIN tøj, som I faktisk allerede kan se resultatet af lige her: KOIN på SmartKids.dk
Julius og Marie, var så super gode foran kameraet og jeg er selv helt oppe og køre over resultatet. Synes det giver noget liv til sitet, og gør det meget nemmere at vurdere det tøj man overvejer at købe.
Jeg kan da allerede nu se at der er en del af tøjet som faktisk er ret fedt på og som jeg slet ikke tidligere have overvejet at købe.

Hvad synes I om det?

Hen på eftermiddagen fik jeg besøg af endnu et nyt mærke hos os, nemlig MALA. Vi har haft deres badetøj hjemme her i foråret, men fra efteråret kommer en hel kollektion med MALA tøjet som vi også kendte det fra tidligere. Jeg er helt vild med de farverige detaljer og lidt skæve snit.

Torsdag
En lidt mere stille dag for mig, igen på kontoret og kun med et enkelt besøg – nemlig af Signe fra KRUTTER. Et mærke som jeg selv er ret personligt knyttet til, da jeg startede med at handle med Birgitta fra Krutter fra den helt spæde start. Jeg elsker mærket, som er MEGET retro – og dog fedest til de mindre. Mine egne drenge er vokset fra stilen, men så er det jo glædeligt at KRUTTER kommer med en helt ny kollektion til de lidt større børn fra 2-9 år nemlig Knast by KRUTTER.

De ternede bukser og knickers er simpelthen så fede :0) Og de mælkedrenge stribede shorts, må vi også eje herhjemme.

Hvad synes I om KRUTTER?

Fredag
Endnu en dag i København og i dag hos Bestseller i Bredgade, hvor jeg både skal kigge på Name it og et nyt mærke Little Pieces.
Normalt er min fredag dedikeret til kontordag, hvor alle os indkøbere hos SmartGuy.dk er på kontoret. Det er rigtig rart at vi ihvertfald har én dag, hvor vi ved vi lige kan spare med hinanden og udveksle erfaringer.
Men jeg har simpelthen så travlt for tiden at jeg er blevet nødt til at inddrage den i denne uge, så jeg kan nå alle disponeringerne inden deadlines.

Name it er en sikker vinder hver gang, og de har bare de bedste priser og de bedste jeans.

Hos Bestseller skulle jeg også lige nå at se på et nyt mærke, nemlig little pieces. Lillesøster til Pieces som vi fører på Smartgirl.dk
Egentlig har jeg sagt nej til at fører det på Smartkids.dk indtil videre fordi jeg måske har svært ved at se at det bidrager med så meget andet end det vi allerede har?
Hvad synes I? Er det noget I mangler derude?

Det er billige basis varer med kant. F.eks. t-shirts til 99 kr.
Hvad siger I?

Tak hvis I lige vil smide en kommentar og hjælpe mig med at beslutte om vi skal have det eller ej?

Follow me onBloglovin’ – Like me onFacebook – Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
24 kommentarer
  1. hmm… Elsker personligt også krutter ( men mest albabbay,..) men det ser ud til det er nogle fede ting der kommer frem… FIN body med aber…. MALA har jeg egentlig aldrig købt, men det ser virkelig fint ud…!! Little pieces=?? det er nok ik lige noget, men kommer nok meget an på hvad dde har… vi har brugt name it til mange basis varer , så lidt fornyelsde skader ikke…

    1. hov igen.. og synes det er en RIGTIG god ide med billeder f ungerne i tøjet..!! det ville hjælpe mig meget til at se tøjet io en større helhed og ik bare på en hvid baggrund….

  2. Jeg har netop købt en del Pieces tøj til min pige på 6 år (fra deres forårs/sommerkollektion). Jeg er lige præcis vild med deres 'kant' og at det hele ikke er pink eller lyserødt. Jeg synes prisen er fantastisk og er ovenud tilfreds med kvaliteten af tøjet.
    Til ovenstående kan tilføjes, at også modtageren af tøjet blev glad 🙂

    Jeg glæder mig til at se deres nye kollektion og er sikker på at det vil sælge godt. -Go ahead 😉

    Mange hilsner
    Line

  3. Tjaa, jeg er ikke den store fan af Pieces – og som drengemor er det nok begrænset hvad jeg kan finde hos Little Pieces…
    Ellers ser dine indkøb super spændende ud! Jeg er spændt på Krutter kollektionen til de større drenge. Katvig var jeg glad for i de små str, men de sidste 3-4 stykker tøj jeg har købt derfra har været i rigtig dårlig kvalitet :-/ Bodyerne har mistet faconen, er gået op i syningere og har tabt farven. Fløjlsbukserne jeg købte til nytår måtte retur, da de gik i syningen og tabte fløjlet – dvs der gik hul – efter 3 timers brug. Håber at de har højnet kvaliteten igen! For elsker tanken om økologisk tøj og de fine fine striber.

    /Anja

    1. Ja, jeg er jo også selv “kun” drengemor, så det er nogle gange rart for mig at få lidt input fra jer derude ;0)
      Er ked af at høre om dine Katvig oplevelser og håber da bestemt også det er fortid :0(
      Tak for dine input.

  4. Årh skønne mærker, både Katvig, EjsikkeLej og Koin og fede varer, er vild med det og husker det selv til mine børn da de var små og ja de har stadig lidt af det i skabene 🙂

    Det nye mærke er ikke noget jeg ville købe , netop som du siger har i så meget andet og det ville jeg foretrække.

    Skøn arbejdsuge ellers :O)

    1. Måske bliver du så, som mig glad for det der kommer til foråret – hvis altså du ligesom mig bliver helt nostalgisk ved de gamle striber og æbleprint ;0)
      Kan ihvertfald røbe at det sengetøj jeg har liggende herhjemme kommer i produktion igen ;0)

      Tak for dine input.

      Mvh. Pernille

  5. Hvis jeg var pigemor ville jeg helt sikkert købe little pieces.. Jeg kan godt lide den klassiske stil.
    Jeg har en forespørgsel: findes der et mærke a la Noa Noa miniature til drenge. Jeg ved godt at Norlie og wheat laver noget lidt lignende, men måske noget i en lidt billigere prisklasse? Tak for en dejlig blog.

    1. Altså der er også Mini A Ture? Men ofte så ligger den stil lidt højere i prisklasse, men er ofte også gennemarbejdet og virkelig med fine detaljer.
      Jeg synes personligt også selv at den lidt mere dæmpede stil sagtens kan sættes sammen fra de mærker som egentlig er spraglede da de ofte har enkelte styles som er mere neutrale hvis man kan sige sådan.
      Men wheat synes jeg nok er det med det mest fornuftige prisleje.
      Mvh. Pernille

  6. Jeg er vild med Little Pieces. Synes det er fedt med pige-tilbehør, som ikke er lyserødt, lilla eller med Hello Kitty på 🙂

    Har selv nogle tasker og hårpynt til lillepigen herhjemme 😉

  7. Fed blog og super fedt med sneak peaks 🙂 Er totalt forelsket i den fine trøje fra ESL med ugler i regnbuefarver, så nu glæder jeg mig da helt til foråret 😉

    Mht. Little Pieces så savner jeg som mor til en lille dreng på knap 14 mdr. ikke mærket, men skal ikke kunne udtale mig om hvordan det er for pige-mødre.

  8. Little Pieces' forårs/sommerkollektion var da noget af det fedeste og mest nytænkende i lang tid. Og vel også nærmest den hurtigst solgte kollektion…? Hvis de kan gøre det lige så godt med den næste kollektion, tror jeg du vil ærgre dig, hvis du ikke har den 🙂

    Kh. Mette

  9. Hvor er det bare lækkert at i får Katvig! Jeg har længe ærget mig over at i ikke have det mærke, så skønt at i får det nu!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>