Minimalistisk livsstil - Jeg sælger ud.....

En lille bitte smule om fremtid – Min fremtid….

Fremtid

Jeg har simpelthen rygende travlt i disse dage. Ja hvem havde troet, at når man trækker stikket på sit faste fuldtidsjob, så får man mere travlt end nogensinde….. Travlt med at planlægge sin fremtid.
Det er nemlig det jeg forsøger i disse dage. Jagten på mit næste projekt er for alvor gået ind. Mit næste levebrød, og selvom jeg har travlt, så står jeg reelt stadig uden fast indtægt.

Hvad byder min fremtid så på…?

Jeg kan ikke sige så meget endnu, for sandheden er, at jeg faktisk ikke 100% ved hvad det er min fremtid byder på, og hvad jeg præcis skal kaste mig ud i. Jeg bruger lige pt. tiden på at holde en masse spændende møder, brainstorme, være til samtaler, mærke efter i maven og generelt bare funderer over hvad det er jeg skal og også hvad jeg ikke skal.
Jeg ved det er et enormt luksusproblem og i virkeligheden overrasker det også lidt mig selv. I bund og grund ved jeg jo godt, at jeg har en god solid erfaring indenfor et område som ekspanderer de fleste steder. Alligevel så er jeg enormt beæret og jeg vil bare så gerne finde det helt rigtige. Det helt rigtige for mig, og det helt rigtige for evt. en kommende ny arbejdsgiver. Det priviligerede ved det her er, at jeg faktisk selv kun aktivt har søgt én stilling. En stilling som jeg bare var nødt til at ligge billet ind på. Med det samme jeg læste opslaget fik jeg følelsen af, at det gad jeg virkelig godt. Dén har jeg også været til samtale på og følelsen af at det vil jeg virkelig godt er der faktisk stadig.
De øvrige møder jeg har haft, er alle igennem mit netværk og hvor jeg er blevet kontaktet. Må jeg i den forbindelse lige pointere hvor genial Linkedin er? Det er vist min nye favorit indenfor sociale medier, og så har jeg ikke engang fået opdateret den som jeg gerne ville….. Tilføj mig gerne, hvis vi ikke allerede er connected – Pernille Søe Larsen ;0)

Så lige nu er jeg i min egen lille bobbel, med de nærmeste omkring mig som også naturligt er med i beslutningen om hvad min fremtid og mit næste projekt bliver. Overskuddet til også at blogge midt i alt det her, er lidt svært. Mit hoved er så fyldt med alle de her muligheder og måske kommende projekter. Måske bliver jeg selvstændig, måske gør jeg ikke 100%, måske lidt og måske slet slet ikke. Måske skal jeg stadig arbejde indenfor noget med e-commerce, måske skal jeg ikke. Måske skal jeg stadig arbejde med modeindustrien og måske skal jeg slet ikke. I virkeligheden er jeg ligeså forvirret som I måske også er efter at have læst det her indlæg :0)
Men vigtigst af alt, så føler jeg verden ligger for mine fødder og ligeså angstprovokerende det er, at jeg ikke selv ved endnu hvad jeg skal og ikke skal. Lige så spændende og motiverende er det også. For pokker hvor er der mange spændende muligheder derude ;0)

4 kommentarer

  • Janni

    Det hele bliver så spændene Pernille. Lige meget hvad du finder på 🙂
    Husk at det er bedre at følge drømmene og se hvad der sker end fortryde man aldrig prøvede ❤️

    Jeg er selv i en lidt lignende situation, efter 4,5 år på barsel, 3 børn hvor den ældste er 4,5
    Skal jeg tilbage til arbejdsmarked men hvor og med hvad er ret usikkert,- så er åben og positiv.
    Og faktisk startet op som selvstændig stylecoach/stylist for at følge en af mine drømme

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      GISP – 3 børn på 4,5 år. Vildt nok og dejligt 😉
      Lyder enormt spændende med stylecoach / stylist. Har du arbejdet indenfor det tidligere?
      Må lige tjekke dig ud på Linkedin 😉

      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det lyder vel nok spændende!

    Jeg er forholdsvis ny herinde, så jeg er nok ikke helt opdateret. Kan du skrive lidt om, hvad det er for et område, du har erfaring indenfor og som vokser?

    Og har du lyst til at dele et par ord om, hvordan du bruger LinkedIn Og om hvordan du finder frem til de potentielle samarbejder, du gør? Jeg er lidt i samme situation som dig og tager gerne imod alle gode råd. Jeg er også uden job og på en større udredningsopgave med at starte noget op for mig selv kombineret med at opstarte nogle mindre sideløbende men faste opgaver/samarbejder. Alle gode input modtages;-)

    Mange gode hilsner
    Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Susanne,

      Jamen jeg har de sidste 12 år arbejdet inden for E-commerce (nethandel), primært indenfor børnetøj hvor jeg således også har en kæmpe viden. Men det er primært hele e-commerce delen jeg mærker er et område mange gerne vil have fingrene i. Derudover har jeg en del erfaring med sociale medier og har på konsulent basis hjulpet en række firma med dette ligesom jeg har bloggen her.

      Mht. Linkedin, så har jeg faktisk ikke fået brugt det super meget og ej heller fået opdateret min profil. Det BØR jeg i den grad gøre, men har allerede en del interessante dialoger igang. Dog finder jeg selvLinkedin meget mere relevant nu end før hvor jeg sad i fast job.

      Lyder spændende med din situation også. Håber du finder det helt rigtig for dig ;0)

      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minimalistisk livsstil - Jeg sælger ud.....