Slap off !!! Lidt om langtidsamning, samsovning og godnat og sov godt

 

Kan vi ikke godt blive enige om at alle forældre gør det bedste de overhovedet er i stand til. Børn er forskellige og vi forældre træffer nogle valg på vegne af vores børn, som for os er det helt rigtige.
Det betyder ikke at det nødvendigvis er det eneste rigtige – men det er rigtigt for dig og for dit barn. Om vi har 1,2 eller 5 børn, så er ingen af os altså eksperter og kan guide alt og alle i hvad der er det eneste rigtige for børnene.

Der hersker i øjeblikket som jeg ser det 3 debatter som cykler rundt i mommy-blogland ligenu. Samsovning, langtidsamning og “Godnat og sov godt” metoden.
Jeg må indrømme at jeg synes det er fuldstændig kørt op i en spids og ude af proportioner.

Lad os fortælle om vores egne erfaringer uden at dømme andre, der måske har valgt en anden metode end vi selv har. Personligt kan jeg godt lægge ud, og ellers så synes jeg den altid søde blogger-mama her, hun beskriver det noget så godt og lige spot on i bunden af det her indlæg ;0)
Det er fanme en fantastisk mor der hviler i sig selv. Way to go ;0)

Og en opfordring må være at læse alt med de kritiske briller på. Lad nu værre med at tage alt personligt når et indlæg som det her bliver skudt ud i æteren af en ellers helt igennem fantastisk blogger, som så tydeligvis er skrevet i provokation hvor tingene virkelig sættes på spidsen. Det skriver bloggeren endda også i selve indlægget ;0)
Læs evt. også hendes opfølgning LIGE HER.

Come on Mama’s og find den gode stemning frem – der er plads til os alle og vi gør alle det bedste for lige netop vores barn og familie.

Og for lige at sætte den gode stemning i gang, fortæller jeg her om mine egne erfaringer med de 3 emner ;0)
Døm mig ikke som en dårlig mor eller lignende, men fortæl meget gerne om jeres egne erfaringer i kommentarfeltet. Vi er alle forskellige og der er plads til alle.

Samsovning

Vi har ikke praktiseret samsovning herhjemme, vi har dog oplevet at Lucas havde et stort behov for at sove sammen med os. Julius knap så meget.

Lucas var ofte syg som baby og helt frem til han var 3 år. Han var ofte på penicillin 1-2 gange HVER måned og led rigtig meget af lungebetændelse. Han søgte os derfor ekstremt meget om natten og det fik han lov til.
Som han kom over sin sygdom, så havde han bare et behov for stadig at søge os om natten. I en lang periode kom han snigende hver evig eneste nat, men da han blev stor så sov vi alle 3 virkelig elendigt når han lå hos os i sengen.
Løsningen blev at vi købte en folde-madras, som ligger under vores seng. Når han så kom om natten så hev vi den frem og han sov igen trygt og godt. Det fungerer forøvrigt stadig, men det bliver mindre og mindre han kommer ind. Men får han behovet, så ved han at han altid kan komme ind til os.

Har jeg noget imod folk der decideret vælger samsovning som løsning?
Nej overhovedet ikke. For os har den her løsning fungeret, men vi ville aldrig indrette os med et soveværelse til 4 personer. Men derfor er det jo på ingen måder forkert at andre gør. Al respekt for deres valg, det synes jeg bare er mega cool at man kan være enig far og mor om at det er det helt rigtige.
Min fordom vil nok være at det mere er mor der synes det er en god løsning end far – men det modsatte er da helt sikkert også tilfældet ;0)

Langtidsamning

Jeg har ammet begge mine drenge. Julius desværre kun i 3-4 måneder, hvilket jeg følte som et kæmpe nederlag.
Lucas ammede jeg til han var 13-14 måneder – og “let me tell you”: DET VAR ET HELVEDE !

Da jeg fik Lucas var jeg meget ivrig efter at få amningen til at fungerer, da det jo ikke helt lykkedes så godt med Julius. Men det endte med at fungerer så godt at han nægtede at tage andet føde.
Helt frem til han var 13-14 måneder ammede han kun. Han nægtede alt andet føde og selvom jeg var begyndt at arbejde så lod han bare værre med at spise hos dagplejemoderen indtil jeg kom med madkasserne.
Modermælken var slet ikke nok næring for ham op i den alder, så han ammede konstant – også om natten. Jeg levede seriøst som en zombie og var træt med træt på.

Til sidst gik jeg til lægen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Han gav mig nogle piller som stoppede mælkeproduktionen totalt. Det skulle jeg så aldrig have gjort, for det fuckede min krop og mit stofskifte totalt op – men det er så en helt anden historie.

Efter den ammeoplevelse, sad jeg faktisk med en følelse af at skulle jeg nogensinde have flere børn, så ville jeg fravælge amning.

Amning er pisse hamrende svært, og på ingen måde “piece-of-cake”. Jeg har veninder som ikke har kunnet amme deres børn, og jeg har haft så ondt af dem og været så ked af det på deres vegne. Ikke fordi de ikke kunne, men fordi de konstant blev tudet ørene fulde med hvor meget bedre modermælk var end MME.
Alle de her børn, der er opfostret på MME er altså præcis – hvis ikke mere – raske end de børn jeg kender der udelukkende har fået modermælk.
Lucas fik udelukkende modermælk. Gad vide om han havde været død hvis ikke han havde fået det? Han har allergi som bare fanden og er syg virkelig ofte. Ikke så meget mere, men virkelig som spæd.

Jeg er ikke sikker på at det havde været meget anderledes hvis jeg havde givet ham MME?

Igen – mødre (forældre) gør det der er absolut bedst for dem og deres barn. Døm ikke, men hvil i det du selv har valgt uden at pådutte andre at dit valg er det eneste rigtige ;0)

Godnat og sov godt

Åhh den evige diskussion omkring hvorvidt vi skal bruge “Godnat og sov godt” metoden.
Den bliver hver gang sat på spidsen som om børnene bare græder sig selv i søvn og stopper kun fordi de opgiver i afmagt.

Jeg tør godt at indrømme, at JA vi HAR brugt metoden. I justeret form vel at mærke, men jeg var på det tidspunkt meget glad for “Godnat og sov godt” bogen og inspirationen heri.
Jeg synes ikke der noget sted i bogen står at man direkte skal lade sit barn græde sig selv i søvn, ej heller at de skal ligge til de i afmagt opgiver. For mig gav bogen os inspiration til hvordan vi gjorde vores barn trygt i sovesituationen.
Vi brugte den primært på Julius, som virkelig havde svært ved at overgive sig til søvnen i en lang periode. Vi brugte den hverken da han var spæd eller når han f.eks. var syg eller lign. Vi brugte den heller ikke når og i perioder hvor vi kunne mærke at han havde ekstra behov for vores omsorg og nærhed.

Han græd på ingen måde sig selv i søvn. På absolut INGEN måde og har aldrig gjort det.
Julius har alle dage været det nemmeste, mest empatiske og skønne væsen (skal jeg jo synes som mor), men min point er bare at summen af de valg vi træffer må være afgørende for hvordan vores børn formes og ikke defineret i om vi:
1: Langtidsammer
2: Samsover
3: Bruger “Godnat og sov godt”

For os var det vigtigt at lære ham at falde i søvn, og vi fandt inspiration i den skide bog. At andre forældre har helt vildt overskud til at sidde i flere timer ved barnet for at det absolut ikke må græde eller benytter helt andre metoder, det er helt helt fint for mig. Men døm mig ikke, fordi jeg har taget valget om at så lang tid skal en putte situation ikke tage her hos os.

Hverken din metode eller min metode er hverken rigtig eller forkert. Igen så træffer vi de valg der fungerer i den givne situation og for den givne familie.

Så peace out herfra og må I alle have den skønneste dag med jeres familier <3