Krop og Kropsidealer / Har de sociale medier skabt urealistiske idealer?

Kropsidealet – har det overhovedet ændret sig? Har de sociale medier givet os en poleret version af livet som idag gør livet sværere for så mange af os? Eller har det i virkeligheden måske altid været sådan?

Krop og kropsidealer

Du kan sagtens sige, at man skal elske sig selv, sådan som du ser ud…….
Ovenstående billeder ville normalt ALDRIG have ramt bloggen, men jeg synes fanme det er vigtigt at vi viser alle former for kroppe frem – og ikke bare de perfekte.
Og hvad er så i virkeligheden en perfekt krop?

Jeg synes på ingen måde min egen krop er perfekt.Jeg synes virkelig der er meget på ovenstående billeder jeg rigtig gerne ville have klippet væk, hvis jeg kunne. Men helt ærligt – sådan ser jeg altså ud. Men hvor er jeg træt af konstant at stræbe mod et ideal, som jeg formodentlig aldrig kommer til at opnå.
Min krop er mit tempel og derfor skal jeg behandle den godt, give den den bedste næring i form af sund kost og styrke den ved hjælp af motion. Det gør man ikke ved at skænde den og konstant fortælle sig selv om alle de dårlige ting den indeholder.
Guderne skal vide at jeg stadig øver mig på ovenstående, men er alt i virkeligheden ikke som det altid har været?

Be comfortable….

Jeg synes det er interessant, at vi i dag ser på kvindeidealet og mener det er blevet forværret af de sociale medier. Før kunne vi bebrejde modeindustrien, magasinerne og modelbureauerne. Idag bebrejder vi os selv? Jamen er det ikke ironisk nok?
De sociale medier og dem med flest følgere er jo i virkeligheden helt almindelig mennesker. Mennesker vi elsker at følge fordi vi på en eller anden måde kan identificere os med dem, eller føler os inspirerede af dem.

Har der i virkeligheden bare altid ligget en holdning om at en flot krop, er en slank krop, uden appelsinhud og hvor tøjet bare falder pænt og dellerne ikke hænger ud over buksekanten?
Husker jeg 20 år tilbage, så ville jeg ønske, at jeg kunne fortælle mit eget jeg, at jeg var god nok præcis som jeg var. At alle i virkeligheden var ligeså usikre på sig selv, som jeg selv var. For ja det var største delen altså.
Jeg ville også ønske at jegkunne fortælle mit 16-årige jeg, at det var ok at blive vraget i sidste ombæring hos Elite models fordi min hage havde et hak som nok ikke ville se så godt ud på et billede og at mine kindben forøvrigt nok heller ikke var helt tydelige nok.
Og jeg har sgu aldrig været smukkere, mere fast i kødet og slank end jeg var dengang :0)

Idag synes jeg jo vi har SÅ mange gode eksempler på at alle kroppe er acceptable. At man sagtens kan være smuk, køn og attraktiv selvom man ikke er en str. 36, med perfekt hage og høje kindben.
Skønhed handler på ingen måde om hvilke str. man er eller hvad man vejer, men hvorfor er det så så svært for os, at acceptere os selv?

Hvis man vitterlig ønsker at blive tilfreds med sin egen krop, så er man altså nødt til at tage ansvar selv istedet for at bebrejde alle mulige andre. Jeg tror ikke vi kommer nogen vegne før vi ligesom indser, at vi ikke kan bebrejde alle mulige andre. Hvis vi nu i virkeligheden begyndte at like flere af de billeder af de piger der rent faktisk viser en krop frem som er uden for idealet? Og hvad er så egentlig lige idealet? Det er vel ligeså forskelligt hvad man synes der er pænt som om man bedst kan lide grøn eller pink? Det jeg bare mener er, at vi skal være bedre til at tage ansvar selv for hvad der bliver vist og hvad vi kan lide.

Og så skal vi altså også huske, at vi ikke skal skænde nogle former for kroppe, hverken de tykke eller de tynde, dem midt i mellem eller dem med store lår, små bryster og smalle hofter. Uanset hvordan vi ser ud, så kæmper vi nemlig alle sammen med noget vi ikke er tilfredse med ved vores udseende. Det tror jeg er uanset om du er 16 år, 38 år, 54 år eller 75 år. Så kan alle andre synes en person er nok så smuk, men ingen af os kan se bag det smukke ydre og hvad der virkelig gemmer sig af usikkerheder indeni.

Jeg vil personligt være bedre til at komplimentere og fortælle de mennesker jeg møder på min vej at de er pæne, smukke eller har god stil. Eller måske bare at de er dejlige at være sammen med, præcis som de er. For det hele behøver altså ikke være et spørgsmål om udseende. Men ros – dét kan vi alle sammen godt bruge mere af, og hvornår er du ikke selv blevet mega glad for at nogen bare spurgte dig hvor de bukser var fra som du havde på f.eks.? Jeg vil stoppe med konstant at tro mit liv bliver meget bedre hvis bare lige jeg taber de 5-10 kg, får en ny frisure, får det tøj eller de sko osv. For ved I hvad, det bliver sgu ikke bedre af det. Livet bliver bedre af, at vi lever det og nyder hvert sekund af det uden konstant at stræbe efter mere.

Jeg vil være komfortabel i min egen krop !

BH’en jeg har på, på ovenstående billeder er fra Sloggi og hedder WOW comfort. (PR gave).
Den er uden stive bøjler og er virkelig komfortabel ;0)