Kender I Kools børnetøj?
Jeg har igennem mine 6 år i børnetøjsbranchen mødt rigtig mange dejlige mennesker og ofte er det de samme mennesker der skifter rundt i de forskellige firmaer. Det er ret sjovt og efterhånden har jeg fået mig et helt fantastisk netværk, som jeg sætter stor pris på.
Ens for os alle i branchen er at vi brænder for det vi laver – nogle gange så meget at man føler man skal skabe noget selv. Noget nyt og noget spændende som man føler markedet mangler.
Tina og Michael som har startet Kools, kender jeg helt fra min spæde start i branchen. De sidste år har de drevet KOOLS jeans&more som designer, producerer og sælger lækkert kvalitets børnetøj til piger og drenge i alderen 3 mdr. til 12 år.
Tøjet kan kun købes via deres egen webshop eller via homesale.
Personligt er jeg helt vild med deres jeans, som jeg synes har en rigtig lækker pasform og altid er lavet i den blødeste denim i forskellige vaske. Der er kræset for detaljen og pasformen er altid i højsædet så de er meget komfortable for børnene.
Kools har 4 forskellige fit’s på deres jeans.
Magic fit: Disse modeller er skabt til at passe alle børn. “Magic fit” bukser er alle med elastik i taljen for komfort og tilpasning til det enkelte barn. Der er yderligere en snor indsat i linningen for yderligere justering af taljen.
Regular fit: Disse modeller er skabt til at passe de fleste børn. Bukser med “regular fit” er altid med indvendig justerbar elastik til justering af linning og for at skabe den perfekte pasform for det enkelte barn.
Baggy fit: Disse modeller er skabt til at give ekstra volumen. Bukser i “baggy fit” har god komfort for børn der normalt ikke kan lide at gå i jeans. “Baggy fit” modellerne passer de fleste børn.
Funky fit: Disse modeller er skabt med masser af attitude. Bukser i “funky fit” er baggy med lavt skridt, snoede sømme og masser af andre funky detaljer. “Funky fit” modellerne har altid indvendig justerbar talje.
Der er jeans til både piger og drenge. Læs mere om dem her:
Pige jeans guide
og
Drenge jeans guide
De sidder simpelthen FANTASTISK de bedste bukser vi har haft i skabet , både til vores lille prop og vores lange tynde dreng 😉 betsmt en investering værd <3