Kender I Kools børnetøj?

Jeg har igennem mine 6 år i børnetøjsbranchen mødt rigtig mange dejlige mennesker og ofte er det de samme mennesker der skifter rundt i de forskellige firmaer. Det er ret sjovt og efterhånden har jeg fået mig et helt fantastisk netværk, som jeg sætter stor pris på.
Ens for os alle i branchen er at vi brænder for det vi laver – nogle gange så meget at man føler man skal skabe noget selv. Noget nyt og noget spændende som man føler markedet mangler.

Tina og Michael som har startet Kools, kender jeg helt fra min spæde start i branchen. De sidste år har de drevet KOOLS jeans&more som designer, producerer og sælger lækkert kvalitets børnetøj til piger og drenge i alderen 3 mdr. til 12 år.
Tøjet kan kun købes via deres egen webshop eller via homesale.

Personligt er jeg helt vild med deres jeans, som jeg synes har en rigtig lækker pasform og altid er lavet i den blødeste denim i forskellige vaske. Der er kræset for detaljen og pasformen er altid i højsædet så de er meget komfortable for børnene.

Kools har 4 forskellige fit’s på deres jeans.
Magic fit: Disse modeller er skabt til at passe alle børn. “Magic fit” bukser er alle med elastik i taljen for komfort og tilpasning til det enkelte barn. Der er yderligere en snor indsat i linningen for yderligere justering af taljen.
Regular fit: Disse modeller er skabt til at passe de fleste børn. Bukser med “regular fit” er altid med indvendig justerbar elastik til justering af linning og for at skabe den perfekte pasform for det enkelte barn.
Baggy fit: Disse modeller er skabt til at give ekstra volumen. Bukser i “baggy fit” har god komfort for børn der normalt ikke kan lide at gå i jeans. “Baggy fit” modellerne passer de fleste børn.
Funky fit: Disse modeller er skabt med masser af attitude. Bukser i “funky fit” er baggy med lavt skridt, snoede sømme og masser af andre funky detaljer. “Funky fit” modellerne har altid indvendig justerbar talje.

Der er jeans til både piger og drenge. Læs mere om dem her:
Pige jeans guide
og
Drenge jeans guide

Lucas i et par “Jeans 3” i “Magic fit” – 249 kr.
Julius i et par “Jeans 6” i “Funky fit” – 279 kr.
Julius og Lucas har været så heldige at få et par jeans hver fra Kools, og jeg kan allerede mærke at det bliver nogle af vores yndlings jeans :0) De er så lækre.
Julius har fået et par “Jeans 6” i str. 134/140 – og de passer ham perfekt. Han er normalt en str. 134/140 i børnetøj, mens han i tweens mærkerne er en str. 128/8 år.
“Jeans 6” har en ret fed vask, og er i blød blød denim – de sidder i det hele taget perfekt på Julius.
Lucas har fået et par “Jeans 3” som er sådan lidt ballon-agtige. Han har fået dem i str. 110/116 – og de er en anelse store. Han er normalt en str. 110, så de her dobbelt str. er ikke helt gode til ham. Lige præcis på den her model, gør det dog ikke så meget da der er elastik forneden.
Hvis I ikke allerede har stiftet bekendtskab med Kools børnetøj – så kan jeg varmt anbefale det ;0)
Follow me on Bloglovin’Like me on FacebookFollow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
4 kommentarer
  1. kan kun være helt enig, har flere gange handlet hos Kools og det er en kvalitet min søn på 7 elsker at have på – og jeg elsker at de holder vask efter vask :-)

  2. Jeg er også kæmpefan af Kools, og mine sønner er indehavere af meget tøj derfra. Primært baggypants ala dem som Lucas har på. De er virkelig gode.
    Ikke mindst til min store søn på 5 år. Han bruger 122-128 i tøj, men da han har autisme, bruger han stadig ble. Det har ofte været en udfordring at finde bukser i hans størrelse med plads til ble. Men det er der i Kools.
    Derudover er det jo bare fedt design og super kvalitet – til rimelig pris.

  3. Glæder mig skal til mit 1. kools party tirsdag – glæder mig meget til at prøve og mærke på det og se hvordan str. er i forhold til begge unger :)

  4. De sidder simpelthen FANTASTISK de bedste bukser vi har haft i skabet , både til vores lille prop og vores lange tynde dreng 😉 betsmt en investering værd <3

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>