Kan man blive bøsse og tanker omkring påvirkning….

Julius og Lucas i La Loi leggings
 

Åhh ja – sigende emne på dette indlæg, men jeg må indrømme at jeg er ekstremt overrasket over den debat mit indlæg om Julius i leggings skabte på Facebook. Og ja faktisk også en anelse ked af det. Ked af det fordi der også kom ret mange ret grimme kommentarer.

Overrasket over at der på en aften kom over 70 kommentarer til hvor grimt det var med leggings til drenge. Hvor klamt det var, og hvor mega dårlig stil det var.

Bevares, jeg var 100% klar over at det var en tendens og en stil, som var ny og måske grænseoverskridende (hvis børnetøj da i det hele taget kan være det?) Som blogger er jeg også indstillet på at høre jeres ærlige mening og jeg er meget bevist om hvordan jeg fremstiller mine børn herinde. Jeg er også indstillet på at jeg ikke altid vil blive kløet på ryggen og rost for min stil, eller mine valg.

Men jeg er simpelthen nødt til at sige at jeg hverken tror på at man kan blive bøsse hvis man f.eks. som dreng får lov at gå i leggings. Det er simpelthen det morsommeste jeg længe har hørt og jeg er faktisk overrasket over den homofobi der åbenlyst er.

Jeg vil meget gerne være åbensindet og lærer mine børn at der er plads til alle i denne verden.
Og seksualitet er det sidste jeg tænker på når jeg vælger tøj til mine børn. Kan børnetøj overhovedet være bøsset? Kan det være klamt? Ikke i min verden ;0)

Hverken Julius eller Lucas er på nogen måde påvirket af at deres mor arbejder i tøjbranchen – det er ikke noget jeg ynder at oplære dem i. Hvorfor?
Fordi jeg ikke mener det er nødvendigt i en alder af 9 og 6 år. De er børn og de skal lege og udforske livet og de muligheder der er. Det er det mit tøjvalg til dem afspejler. Mit vigtigste udgangspunkt er som regel altid at det er rart og behageligt for dem at have på.

De mangler bestemt ikke tøj, og jeg har altid sat en ære i at de gik pænt klædt. Jeg har altid været fuldstændig ligeglad hvad der stod i nakken på deres tøj, man kan sagtens klæde sine børn pænt uden det er mærketøj eller dyrt og nystrøget. Klart vi har vores favoritter herhjemme, men jeg ser også en ære i at prøve meget forskelligt af på dem.

Jeg kan sagtens forstå at mange af jer ikke lige umiddelbart vil putte jeres drengebørn i leggings. Det har jeg stor respekt for og som sagt kan jeg sagtens forstå det – her må I endelig ikke misforstå mig.
Men jeg er nødt til at tage afstand fra at man kalder et barns tøjvalg for klamt, bøsset eller lignende.
Det er i min verden simpelthen ikke i orden, og jeg kan ikke lade værre med at tænke på om der måske er en grund til at mobning hvadend det er blandt børn, på nettet eller andet er eskaleret som det er?

 

NB: Jeg vil gerne takke for alle jeres kommentarer og den aktivitet der har været omkring emnet. Det er bestemt ikke for at lyde som en sur gammel kone. Jeg er ekstremt glad for at I læser med og jeres kommentarer samt engagement er med til at gøre mig både til en bedre blogger, men bestemt også en bedre indkøber ;0) SÅ tak – også selvom enkelte kommentarer har ramt lidt hårdt ;0)

 

42 kommentarer
  1. Selvfølgelig bliver et barn ikke bøsse ved at gå i leggings… men derfor kan man godt have en mening om det er feminint, eller ikke lige passer til en dreng… Og børn er ikke ret gamle i dag, før de selv ved en del om hvad tøj de ønsker at have på… men ud fra min smag vil min søn ikke komme i leggings, og selv om han måske gerne ville, så priotere jeg nu noget af alt det andet han har.. han må gerne se ordenlig ud… og hvilken kvinde ønsker ikke hendes mand er en mand ? 🙂

  2. Hørt! Jeg kaster snart op over folk manglede viden om homoseksualitet. Uanset hvordan man opdrager sine børn, kan du aldrig opdrage dem til en seksualitet. Man er født hetro eller homoseksuel. Min bedste veninde er lesbisk og min bror er bøsse, så jeg ved hvad jeg taler om. Min bror har altid følt sig anderles og været bevidst om sin seksualitet siden 11 års aldren. Jeg har da sldrig hørt noget så lamt som at tøj kam påvirke dem. Det er kun forældre og deres homofobiske forbier der kan ødelægge et barn, så de ikke tør stå frem og være den de er. Jeg er fuldstændig lige glad hvilket køn min datter eller søn forelsker sig i, når de når ser til, bare de blir lykkelige og hviler i sig selv. I burde skamme jer – homo forskrækkere – hvad fanden bilder i jer ind? Hvorfor er homoseksualiet så forfærdeligt – det er en seksualitet ligesom nogen er til svingerklubber, SM eller andet.

  3. Men en mand er vel ikke mindre mand fordi han tager noget andet tøj på??

  4. Nej slf blir man lkke bøsse af en påklædnings genstand ‘ er der noget på bloggen jeg er gået glip af? Forstår ikke dit udbrud? Mht drenge i leggings Synes jeg det er forbeholdt piger ligesom blonder er .

  5. Nu er jeg jo nysgerrig nok til at skulle læse den blog… bagefter. Sprang den over da jeg ikke syntes den var aktuel for mig. Eneste jeg tænkte var de kunne være seje til gymnastik. Ingen af mine drenge gider tøj der sidder for tæt til hverdagstøj.

    Da yngstepoden var mindre var han præget af storesøster elskede hello kitty så han ønskede sig helt desperart en hello kitty trøje. Det fik han, dog i blå. Ramaskrig i børnehaven ( forældre gruppen, ikke personalet)

    Kommer aldrig til at forstå at piger der er “drengede” er seje, mens drenge der er “pigede” er sære. At samtlige farver er tilladt i en pigers tøj , mens der stadig er rene pigefarver. Kommer heller til at forstå at bøsse er noget man skal frygte…. Tjah hvad jeg ikke forstår er egentligt en ret lang liste.

    1. Det er så godt med undren, og jeg tilslutter mig din undren. Jeg hader at skulle præge min søn (på 4) til ikke at måtte synes at Hello Kitty er sød, og til at skulle overtale ham til at vælge en anden … gummistøvle/hårbørste – what ever – fordi drenge ikke MÅ vise sig med denne søde lille kattekilling.
      Og jeg hader at skulle sige til ham: Nej de gummistøvler der i grønne – er de ikke meget sejere end de der lilla du synes er flotte? Han kom en dag hjem fra børnehaven ked af det fordi han var blevet drillet med sine regnbuestribede Molo-gummistøvler fordi de indeholdt én pigefarve. Hvem mon starter denne indoktrinering? Mon ikke vi aller er født til at tolerere alle farver på lige fod, men at det er forældrenes fortjeneste?? Det tror jeg!

  6. Krammer til dig! Ville ikke selv købe leggins til mine drenge medmindre de gik til gymnastik. Er mere til tullebukser som virker afslappede! Men synes dog dem på billedet er ret funky og seje – til drenge! 🙂

  7. Det håber jeg da ikke der er nogle der mener man kan ? leggins er da dejlige at have på uanset hvilket køn og det er jo det det handler om som barn <3

  8. ja mobning kommer jo et sted fra …. Vi voksne er så slemme til det, så hvordan vil vi lære vores børn at de ikke må??? og klamt og bøsset… hmm det er da folk som selv mangler mod som kommer med de udtalelser! Man behøver ikke tage stilen til sig, man behøver ik følge moden men man skal tale pænt og man skal lære sine børn at tale pænt om andre, og at forskel er en go ting! Jeg tror ungerne er vilde med de leggings da de har knogler og ild på, hvem ville i den alder ik gerne være supermand eller spidermand hver dag – der er en grund til børn elsker fastelavn… og den dag putter se fleste forældre gerne deres børn i stramme leggings for at de ligner super helte!!! så hvorfor skal vi ik lade ungerne klæde sig sådan hver dag hvis de har lyst!!!! Måske er deres ynglings tøj ikke det du bedst kan lide, men handler det ik om barnet og deres velværd? Vær et forbillede for dit barn- start med selv at tale/skrive pænt, vær åben og vær modig – dit barn lærer af de voksne omkring sig!

  9. Altså nu har jeg igen læst alle indlæggene igennem og det nærmeste jeg kommer “stærke” udbrud er fimset og rædsomme begge kun nævnt en gang hver, ellers ser jeg en masse der skriver No Go. Nu tænker jeg at det vel er meningen at få folks ærlige mening som oftest er ret positiv herinde, men i dette tilfælde er der bred enighed om at man ikke kan lide disse bukser. Personligt forholdte jeg mig til at jeg ikke kunne lide farven og designet og ikke at det var leggins. Men jeg læser at du skriver at folk skriver det er klamt, bøsset og lign, ved ikke om disse indlæg er blevet slettet i mellemtiden? Men jeg kan altså ikke finde dem. Men hvis det bliver udledt af at vi er flere der tilkendegiver at vi ikke kan lide dem så finder jeg det faktisk lidt fornærmende at få tillagt tillægsord der ikke er blevet ytret! Ellers holder jeg meget af din blog og er glad for at læse den og høste indspiration!

  10. Nej man bliver ikke bøsse af at gå i leggins, men jeg synes altså det ser afklædt ud med bluse og leggins, pigerne får her i huset heller ikke lov til at gå i leggins og en kort bluse, der skal tunika eller nederdel over. Og jeg kunne aldrig finde på at give en dreng kjole på.

    Men vi er alle forskellige, der er da både på skolen og børnehaven piger der går i kort bluse og leggins, jeg synes ikke om det.

    Men ja børnetøj kan sagtens være grænseoverskridende, BH’er ned til str 2 år, meget nedringede bluser og kjoler til helt små børn eller tryk der sender budskaber barnet slet ikke forstår, DET er grænser der ikke skal overskrides.

    Trine

  11. Hmmm .. Er det egentlig ikke fordi, at vi i vores daglige begreber oftere forbinder leggings med noget til piger? HVIS nu vi kaldte dem tights istedet? Jeg syntes det er et super frisk, nyt og ret cool indspark og heldigvis kan mode og smag altid diskuteres, ellers ville det se noget trist ud.

  12. Det der undrer mig er folks måde at udtrykke sig på og ikke hvorvidt man selv er til stilen ;0) Rikke Zanchetta Haugaard beskriver det faktisk præcist som det er ;0)
    Maria – der var mange ret grimme kommentarer og selvfølgelig tager jeg ikke på vej over at folk udtrykker deres holdning på en pæn måde som du gør ;0) Måske har folk slettet fordi de alligevel ikke tør stå ved deres kommentar – men det jeg beder om er bare at man tænker en anelse over sin måde at formulere sig på. Jeg respektere alle holdninger ;0)

  13. Ej, hvor trist med sådanne kommentarer og den debat et par sølle leggins kan skabe! Rigtig ærgerligt at nogle mennesker kan være så tåbelige!

    Kh tine

  14. Hallo…du forstod vist ikke ironien i det med leggins og g- strenge 😉 og sidney Lee…

  15. Men selfølgelig skal drenge ikke i leggins…medmindre man altså syntes de klæder sidney Lee 😉 eller at mænd i cykelshorts ser godt ud 😉 lasse

  16. Jo det gjorde jeg bestemt. Men fandt det MEGET upassende og du er præcis et godt eksempel på en ekstremt uheldig måde st formulere sig på! Igen er det ikke et spørgsmål om hvorvidt drenge skal gå i leggings, men måden man vælger at formulere sig på. Nu lader jeg din kommentar stå – for den er et perfekt eksempel! Beklager

  17. Fair nok du ikke forstod det jeg ren faktisk skrev…sådan kan det jo gå :-). Min holdning er at ungerne selfølgelig selv bestemmer hvad er smart eller mangel på samme. Det må være ærgeligt nogen gange og have en mor som er indkøber :-)…måske syntes du næste gang det er smart med et par ballerinaer til drenge…sur røv for ham så 😉

  18. Simpelthen for useriøst at slette indlæg bare fordi folk ikke er enige med dig…det fortæller vist alt om dig 🙂

  19. IGEN: Det er måden man vælger at kommunikere på og IKKE hvorvidt man er enig med mig eller ej. Respekterede jeg ikke andres holdninger havde jeg nok aldrig været blogger eller spurgt til jeres mening – som jeg selvfølgelig har al respekt for og som jeg faktisk ofte gør. Men man kan sagtens tale pænt uanset og bevare en god tone ;0)

    DET er min pointe!

  20. Hold nu op 🙂 der er ingen som taler grimt. Men du forstår åbenbart hverken ironi eller sarkasme. Og nej…når du sletter indlæg hvor personer ikke er enige med dig – så er det mangel på respekt fra din side, og en kæmpe selvmodsigelse af hvad du ren faktisk selv skriver :-)… Længere er den ikke!

  21. Ironi eller sarkasme hører ikke hjemme på skrift!!! Det er netop det store problem her på facebook, i blogland og på internetfora. I forvejen kan ironi være svært at forstå, men på skrift virker det i bedste fald tankeløst og dumt, og ofte provokerende og idiotisk.

  22. 3Hvor er det sørgeligt at folk er så homo forskrækket i dagens Danmark!! Der er selvfølgelig kun grimt tøj og grimt er jo kun individuelt mening. Jeg tænker at børn skal have lov til at være børn og det er ikke børnene der har et problem eftersom de er noget af det fordomsfrie men at forældrene former dem til at få de eventuelle holdninger. Folk der har skrevet grimt om Dine skønne drenge fordi at de har super smarte leggings på, skulle skamme sig!!! Og hvad er der i realiteten galt med bøsser ? Jeg har nogle tæt i mit liv og de er satme bedre mennesker end dem kællinger der galer op om alverdens fordomme!!!!!

  23. Om man kan lide dem eller ej – så er der måder at ytre sig på! Et godt eksempel på mobning – no wonder hvorfor det er et kæmpe problem!
    Der er så mange der er farveforskrækket og hvis man ikke holder sig inden for de røvkedeligt rammer – så er det grimt, klamt og forfærdeligt! Det er mode – et sted hvor man kan være kreativ! Hatten af for at man tør, at Julius tør træde uden for rammen og være mega sej! Tror mange forældre stopper deres børn i deres kreative udfoldelser fordi PUHA vi skal jo endelig ikke være anderledes end de mange andre børn i skolen! Og der kan man så spørge sig selv om det er sundt for barnet! Hvis min dreng vil i skole i La loi Leggings mm. Så skal jeg aldrig være den der stopper ham fordi han så er den der skiller sig ud! Han er da unik, han tør, han er ligeglad med mængden. Det er da en dreng der kommer frem i verden og ikke bare følger strømmen! Og som Rikke skrev – når det er fastelavn – så gør man det jo alligevel i form af supermands kostumer, hvorfor så ikke gøre andre dage kreative og unikke! Og ikke bare gøre som Alle andre! Er helt sikker på hvis du har en stærk forældre der accepterer og respekterer andres stil, holdning og sexualitet og kan snakke om det på en fornuftig måde, så følger vores børn! Der er vel en grund til mange børn kun vil gå med drengefarver eller pigefarver! Be openminded!

  24. Det er trist at der skal være sådan en tone..desværre ser jeg det alt for ofte i de sociale medier.selvfølgelig blir man ikke bøsse af at gå i leggins.jeg ville ikke købe dem til min søn,men det er fordi jeg ikke kan lide dem.men kom han selv og sagde at han virkelig ønskede sig et par ville jeg da ikke nægte ham det pga min smag.

  25. Er helt uforstående overfor sådanne tåbelige kommentarer fra uvidende mennesker. Da jeg viste billederne af Julius til min mand synes han at det er skønt, at der endelig sker lidt på drengetøjsområdet. Og jeg er enig – også selvom de leggins er ret vilde:) Vi har en søn og “drengetøj” er ofte meget konservativt. Vi leder tit efter tøj i gult, rødt eller med diverse print eller mønster til ham, men det er ret svært, hvis man vil undgå blonder, sløjfer og diverse glittersten. Hvis du kender nogle mærker som laver drengetøj til de små i andre farver end blå og grøn vil jeg meget gerne høre om det?:)

    Og Julius er sej – en del sejere end mange voksne vil jeg mene!

  26. Mille : Jeg er ikke homo forskrækket 🙂 Hvis det er mig du hentyder til… men jeg synes gerne en kvinde må være feminin, og en mand må være… uha mand 🙂 Dertil er der jo meget forskel på hvordan man ser på det, lige fordi jeg ikke synes om leggins, betyder det ikke min søn ikke har en pink polo, for det har han… og vil endda vende den sådan at sige… den gang der kom jumpsuits frem, synes jeg de var afskyelige.. men efterhånden som de blev mere og mere “normale” i billedet, så blev det normalt, og pludselig kunne man faktisk synes de var fede… sådan har jeg det hver gang det hele skifter stil, er nød til at vænne mig til tingene nu ser sådan ud 🙂 Men må indrømme med 1 dreng og 2 piger, der synes jeg der er rigeligt med leggings her hjemme til tøserne 🙂 Så hellere et par fede jeans til min søn.. (lige meget hvad farve dog, fordi jeg elsker farver, og det gør min søn også) 🙂

  27. Jeg synes Julius er så sej. (Og også du!) Og den måde du havde sat leggins sammen med en denimskjorte var lige i skabet! Jeg (designer) viste billedet til min mand, og han udbrød: Sejt!!
    Nogle mennesker skal have lidt mere tid til at venne sig til nye tendenser end andre, men der er altid brug for en icebreaker. Synd I skulle have sådan en medfart fra mennesker der selv er bange for at bryde deres (kedelige) comfortzone 🙂

  28. Jeg har lige læst dit indlæg, og jeg er målløs. At der findes voksne mennesker, der kan sige sådan om børnetøj? Det burde forbydes ved lov!

    Mest af alt satte det en skræk i mig. Jeg er kun 21 år gammel, og på ingen måde klar til at skulle være forælder…. Og endnu mindre nu. Hvordan skal jeg nogensinde kunne sætte et drengebarn i verden, som ikke kan få lov til at have det på, som han synes er fantastisk, fordi der er nogle snæversynede forældre, der har bildt deres børn ind, at der er rigtige og forkerte farver til drenge?
    Skal jeg da bede mit barn vælge noget andet, så vedkommende ikke risikerer at blive drillet, eller skal jeg lade barnet gå i hvad denne har lyst til (ville være mit umiddelbare valg), og i så fald risikere at blive drillet?

    Ejjj, det gør ondt helt ned i maven. Men det gør mig glad, at du giver dit syn på det – og et ret godt syn på det, synes jeg 😉 Synes i hvert fald det er sejt, at du lader dine drenge være børn 😀

  29. I mine øjne er leggings ikke bukser! Hverken til piger eller til drenge. Hverken til børn eller voksne. Der skal noget udover – ellers bliver det alt for bart. Det er jo en slags strømpebukser, og det ville jeg aldrig proppe min søn i.
    Stort respekt for at din søn er ligeglad med, hvad andre synes. Men jeg synes personligt ikke det er klædeligt til en dreng. Ville voksne mænd også hoppe i et par?

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>