Hummel softshell – Gode råd og facts om softshell

Vi har igennem vinteren, foråret og efteråret haft udstyret drengene med Hummel softshell jakke og bukser istedet for deres sædvanlige termotøj. I starten syntes jeg det var lidt fjollet at softshell nu skulle være det nye sort, og hvorfor ikke bare holde fast i det man nu syntes var godt (i vores tilfælde termotøj) i overgangsperioderne.

Men efterhånden begyndte jeg også at mærke at efterspørgslen efter softshell blev større og større. Og det er faktisk slet ikke så mærkeligt.

Hummel softshellHummel softshell

 

Hummel softshell og gode råd om softshell generelt

 

Der er nemlig flere fordele ved softshell materialet, bl.a. er softshell vandtæt og vindtæt. Softshell er også mere åndbart end f.eks. regntøj i PU, da der ikke er tapede sømme.
Og lige det med de tapede sømme er også værd at hæfte sig lidt ved.

Flere softshell mærker er nemlig begyndt at producere med et højt vandsøjletryk, fordi det typisk er det vi forbrugere hæfter os ved. Hvem af jer kigger f.eks. ikke på vandsøjletrykket når I f.eks. køber flyverdragt? Og det samme er lidt blevet en tendens på softshell. Vi forbrugere efterspørger højere og højere vandsøjletryk på også softshell overtøjet.
MEN det er slet ikke nødvendigt. For man kan nemlig ikke tape sømmene i softshell og det vil sige at uanset hvor højt et vandtryk du har i materialet, så vil det aldrig kunne være 100% vandtæt ved syninger.

Så skal jeg give jer et råd, så lad værre med at tro at et højere vandsøjletryk nødvendigvis vil give dig et bedre produkt ;0)
Hovedreglen er at man ved et vandsøjletryk på 3.000 mm må kalde et produkt for vandtæt.

Hummel softshellHummel softshell
Samtidig gør de ikke tapede sømme også at softshell er mere åndbart end f.eks. regntøj. Materialet er blødt og strækbart, hvilket giver en høj grad af komfortabilitet.

I forhold til vores brug af Hummel softshell, så må jeg sige at jeg slet ikke er i tvivl længere om hvorvidt vi fortsætter i softshell.
Vi har virkelig brugt det meget – og måske endda mere end vi ellers brugte termosættet.
Typisk har vi faktisk også erstattet regntøjet med softshell sættet, for ofte så regnede det jo bare lidt og så var softshell sættet faktisk mere end rigeligt. Det har virkelig skulle stå ned i stænger for at sættet ikke har kunne modstå regnen.

Det har også været en fordel når drengene har skulle på tur. For i stedet for at de både havde en jakke OG regnsæt med i bagagen, så har de bare haft deres softshell jakke med og så bukserne i bagagen/tasken.

Hummel softshell

Vi har både brugt sættet sammen, men også hver for sig.
Billederne her med sne på er fra marts 2013, hvor drengene brugte deres vinterjakker sammen med softshell bukserne. Det var stadig koldt, men alligevel for varmt til flyverdragter og store vinterstøvler. Så drengene havde helt almindelig sko på sammen med deres Hummel softshell bukser.

Hummel softshellHummel softshell

 

Tidligere havde jeg den fornemmelse at softshell ikke ville være slidstærkt nok. Men her er jeg nødt til at krybe til korset og indrømme at efter nu næsten 2 sæsoners brug af Hummel softshell, hvor specielt bukserne virkelig er blevet udsat for lidt af hvert – så kan man ikke se videre slid på dem.
Så pæne tror jeg faktisk ingen andre af deres undendørs tøj har slet ud før efter sådan en mængde slid.
Og som I kan se af billederne herover, så har de virkelig testet bukserne ;0)

Lucas har også haft softshell jakken og brugt den som helt almindelig overgangsjakke også. Den er også stadig fin og pæn på trods af daglig brug.

Så alt i alt, må jeg indrømme at softshell er et fantastisk materiale, og jeg kan også godt tilstå at drengene til foråret kommer til at have softshell igen. Både bukser og jakke – og meget gerne fra Hummel.
Jeg er begyndt at være tilhænger af at have en funktionel jakke til foråret også – for vi får i den grad brugt det meget mere.

Drengenes Hummel softshell tøj på billederne er fra forårs kollektionen 2013, men der kommer nye modeller softshell hjem nu her i deres nye SS14 kollektion, som er i butikkerne i slutningen af januar. Hold øje her på bloggen, så viser jeg snart sneak peak af hele SS14 kollektionen ;0)

 

Hvad synes I om softshell og har I selv afprøvet softshell på jeres børn?

 

Indlægget indeholder affiliate links.

11 kommentarer
  1. Fedt at læse! Har lige købt en softshell jakke til min ældste som jeg regner med at han skal bruge til forår/sommer. Har været lidt i tvivl om om det er varmt nok at tage den i brug når vinterjakken er for varm? Men det virker til at det kan lade sig gøre. Han er en meget varm dreng og jeg synes det er så rart at kunne give ham noget på der er rimelig åndbart! Iiih hvor jeg glæder mig til at jakken skal afprøves! Måske vi også skulle få købt et par softshell bukser til ham.
    Jeg har en lille dreng på 10 mdr også. Kan man egentlig få to-delt softshell bukser til ham (str. 80), eller er der kun jakker og heldragter i den størrelse? Synes nemlig ikke jeg lige er faldet over nogle..

  2. Tusind tak for den artikel. Vi har brugt softshell i flere år, men dog kun som jakke. Har tre drenge og de er utroligt varme børn. I sær den store han vil nødigst ha ski bukser på. Han er lige så våd indvendig som udvendig når han har været i sne el regn. (Indvendig er dog sved) mine drenge må og skal eje softshell bukser. Det er da for smart. Vidste ikke det fandtes. 😉

  3. Det var interessant læsning. Vil vurdere softshell nu nårbegge drenge snal have nyt regntøj. Når det er sagt bliver jeg nødt til at spørge.. De støvler lucas har på på et agf de første billeder.. Er det elastik itoppen? Hvad heder de ?

  4. Jeg har også haft softshell til min søn de seneste par sæsoner og har brugt det som overgangsjakke og sommerjakke om morgenen.

    Jeg har ikke tænkt på softshell bukser, men det vil jeg klart overveje.

    Jeg har haft softshell fra både Lego Wear, Hummel og senest Molo og synes at de alle er virkelig lækre og smarte.

  5. Jeg er blevet stor tilhænger af softshell jo ældre min datter er blevet. Den erstatter helt sommer/overgangjakken nu, da den er smartere og mere behagelig for min datter. De holder til en lille byge og sammen med et par regnbukser er den varm nok helt til vintertøjet findes frem. Slidstærke er de også.
    Så kun positive ord om softshell her fra.
    Jeg har kun prøvet Molos de seneste 4 år..
    Mvh Jane

  6. Jeg har også altid en softshell i brug til børnene som legejakke. Carla på 2,5 år har også med stor succes brugt heldragt i softshell – og ja så er termotøjet lidt overflødigt. Synes heldragten er god til de små når de mosler rundt på vuggestuens legeplads. Det eneste er at man lige skal være obs på selvhjulpenheden for de små – det er dejligt nemt men nogle mærker f.eks. Molos er så smal i benene at den er besværlig for de små;0) (Erfaring fra job)
    Måske jeg skulle overveje bukser til min kommende skoledreng;o)

    Hilsen Anne mor til to krudtugler der slider godt på tøjet – og pædagog i vuggestue

  7. Skønt at læse! Jeg er nemlig også stor tilhænger af softshell til børn. Ikke fordi jeg har et sammenligningsgrundlag at hive frem, men vi har også været super tilfredse med det softshell suit, vi har det vores dreng. Det har både holdt hele forårs- og efterårssæsonen. Og det vel at mærke med mange timer siddende og kravlende i en sandkasse.

    En dag spurgte jeg pædagogerne i vuggestuen, hvad de foretrak (og jeg har vist nok også skrevet et indlæg om det en gang), og der var svaret faktisk, at de helst ville have softshell. Der er bare ikke så mange, der kender softshell. Og så er folk jo vanedyr mht. termotøjet. En af de andre fordele ved softshell, som pædagogerne nævnte er, at de helt små ikke skiller på midten, som det er tilfældet med alm. termosæt med bukser og jakke, når de har et softshell suit på.

    Ene lovprisninger herfra :)

  8. Kan børnene hoppe i en vandpytte og lignende med softshell bukser eller er de ikke vandtætte nok? Min søn sidder neget ned og tit i fugtige sandkasser. Kan softshell bruges til det formål eller er termo + regntøj bedre? Jeg håber du kan hjælpe mig:-)

    1. Hej Maja,

      De kan sagtens hoppe i vandpytter og holde sig tørre i softshell som typisk har et vandsøjletryk på 3.000 mm.
      Dog vil jeg sige at hvis din søn sidder meget ned, så skal du have et rigtig regnsæt med tapede sømme.
      Ved softshell kan man ikke tape sømmene og dermed gøre dem vandtætte. Derfor vil et softshell sæt aldrig være vandtæt i sømmene og vand vil trække ind her.

      Termo tøj er som regel aldrig vandtæt.

      Håber det kan hjælpe dig ;0)

      Mvh. Pernille

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>