WOW cup - Spildfri drikkekop

HOUNd Pipe jeans – Vores yndlingsjeans

HOUNd Pipe jeans

HOUNd Pipe jeans – de bedste jeans til tweens drenge str. 8-16 år
 

Vores absolutte favoritjeans til Julius er fra mærket HOUNd, og jeg synes de fortjener at blive nævnt herinde da det ubestridt er de bukser som Julius går allermest i til daglig. Jeg har også før vist dem frem herinde f.eks. LIGE HER, HER og HER.

Modellen er smal, uden at være for smal – men den er regular, lige op og ned. Lommerne bagpå er sat en anelse lavt og har fede detaljer, som gør at buksen på ingen måde bliver kedelig selvom den er regular.
Der er en anelse stretch i (4% elasthan) som gør dem super behagelige at have på, og så fås de i et utal af farver. I taljen er der indvendig justerbar elastik, og det er jeg nødt til at sige er et must for den bedste pasform. Jeg forstår slet ikke når tween mærker undlader den indvendige elastik fordi det ikke er sejt nok når man er tween. Undskyld mig, men det er fanme heller ikke sejt når man ikke kan holde bukserne oppe!

Ovenstående er de farver Julius pt. har i skabet og som vi dagligt bruger. Han har mange par, men det er også altid HOUNd Pipe han foretrækker at have på, hvis de er rene og klar til brug i skabet.
Den vejl. udsalgspris svinger lidt alt efter hvilken kvalitet de er lavet i, da man både kan få dem i denim og i en mere chino agtig kvalitet. Typisk ligger de vist på omkring 499 kr.

HOUNd pipe jeans

Hvor kan HOUNd pipe jeans købes?

Du kan finde forhandlere af HOUNd inde på deres hjemmeside LIGE HER.
Og så kan jeg med glæde også fortælle at HOUNd vil være et af de fede tween mærker som I vil kunne finde på Boozt.com fra juli måned, hvor alle AW kollektionerne begynder at komme ;0)

Vi har også to par aflagte af Julius’ HOUNd pipe jeans i str. 10 år til salg inde i hans salgsmappe med brugt tøj, som I kan finde LIGE HER på Facebook ;0)
Selvom han har brugt dem utrolig meget, så er de i virkelig fin stand. Og det kendetegner sig for alle de HOUNd pipe jeans vi har haft – de er utrolig slidstærke og pasformen gør at de holder længe selvom barnet vokser. Julius har haft dem her i str. 10 år i over 1 år – og er nu hoppet op i næste str. som er str. 12 år. Egentlig kan han stadig godt være i str. 10 år, men nu synes vi bare at str. 12 år sidder bedre på ham ;0) Men i princippet kunne han måske kun have brugt dem et halvt år mere.

HOUNd pipe jeans

Indlægget indeholder affiliate links

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WOW cup - Spildfri drikkekop