Fra folkeskolen til privatskole

Vi har truffet en vanvittig stor beslutning herhjemme, og jeg har faktisk tænkt rigtig meget over om jeg har ville dele det herinde.

Men jeg ved, at vi ikke er de eneste, og der er rigtig meget snak i medierne om at der pt. er stor tilgang til privatskoler, hvor folk vælger folkeskolen fra efter den nye skolereform.

Drengene på deres første skoledag på Fårevejle Friskole
Øverste billeder er venligst udlånt af Fårevejle friskole

 

Farvel til folkeskolen

Sagen er den at vi faktisk er nogle af dem der har valgt at flytte vores børn ud af folkeskolen og drengene er startet i ny skole.
Der er flere ting der selvfølgelig har gjort, at vi har følt, at det var det rigtige at gøre. Primært har vi oplevet enormt mange frustrationer i folkeskolen efter den nye skolereform, frustrationer blandt lærerne, blandt forældrene og tilsidst også oplevet hvordan drengenes fantastiske lærere stoppede på stribe.
Alle de frustrationer på forholdsvis kort tid, var bare ikke en dagligdag vi ønskede for vores drenge. Vi mærkede i den grad hvordan drengene blev påvirket af de daglige frustrationer de blev mødt med.
Ligesom de lange skoledage bestemt ikke var noget der passede vores drenge, og de var ofte virkelig trætte og uoplagte.

Og jeg forstår det virkelig godt, ligesom jeg virkelig også godt forstår lærerne.
Så I kommer ikke til at opleve en stor klagesang herinde fra om hvor dårligt og latterligt det hele også er. For jeg har altid været stor fortaler for folkeskolen, og jeg har elsket at mine børn lærte at omgås alle typer børn. Jeg har ikke været imod inklusion i folkeskolen, og jeg har indtil nu kun haft gode oplevelser med inklusionsbørn i drengenes klasser. Som i virkelig gode oplevelser, og i den ene klasse tror jeg det har været tæt på halvdelen af børnene der var inklusionsbørn.
Men én ting har jeg erfaret, og det er hvor dybt afhængig man er af at have gode, afbalancerede, veluddannede, erfarne og ikke mindst motiverede lærere når noget sådan skal udrulles i hele folkeskolen. Motivation må i den grad være kodeordet, et ord som slet ikke virker eksisterende i folkeskolen lige pt.
Og jeg har lært hvor meget den enkelte lærer kan betyde for en hel klasses velbefindende. Vigtigst af alt har jeg lært hvor meget man pludselig står på bar bund, når man mister en eller flere af disse lærere som faktisk viser sig at være grundstenen for at ens barns hverdag fungerer.

Så ja – vi har altså truffet den store beslutning at sige pænt farvel til folkeskolen og goddag til friskolen. Og drengene er allerede startet på deres nye skole. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har været den helt rigtige beslutning for os og ikke mindst for vores drenge.

 

Har I spørgsmål, eller er der noget I gerne vil vide omkring emnet at rykke sine børn ud af folkeskolen og på privatskole istedet, så smid endelig en kommentar herunder.