Sommer i DK – Del 2 // Sommerferie foto med smartphone

Foto med smartphone

Som jeg skrev i mit indlæg den anden dag, så har vi stort set pakket det store klodsede kamera væk som jeg ellers altid har på mig. Dem som kender mig bedst ved at jeg stort set altid har været den der altid tog billeder af alt. I en ret tidlig alder var jeg bidt af at tage billeder, hvilket jeg den dag i dag er sindsyg taknemmelig for. Jeg har nemlig super mange fede billeder helt fra jeg som 13-14 årig var på den ene gymnastik lejr efter den anden, landslejr i Svendborg 1994, og ikke mindst min elskede efterskoletid på Gørlev idrætsefterskole.

I en årrække var jer ret overbevist om at jeg skulle være fotograf, så det med at tage billeder har bare altid haft min store interesse.

I forhold til bloggen her, så er det ofte en af de ting der tager mig længst tid at have på plads. Jeg går meget op i at mine billeder er så gode som muligt og bruger stort set aldrig billeder fra min smartphone herinde. Jeg bruger også altid ret lang tid på at redigere og udvælge billederne til mine indlæg.
Jeg ved det er lidt en barriere for mig faktisk, for jeg sætter enormt høje krav til mig selv i forhold til at der f.eks. altid skal være billeder i hvert indlæg og de kan næsten kun blive for dårlige.

Så derfor vil dem der kender mig rigtig godt også vide hvor utrolig svært det er for mig at lade kameraet ligge her henover sommeren :0)
Fremover tror jeg at jeg vil prøve at slippe lidt af den kontrol og måske endda også bruge lidt billeder fra min smartphone herinde også.

Foto

Billeder af vores sommer – udelukkende med foto fra min Iphone ;0)
Læs nedenfor hvordan jeg administrere det i forhold til altid at have telefonen på mig….
 
 

Foto, smartphone, arbejde og stress

Den sidste tid er det kæmpe spejlreflekskamera jeg normalt slæber rundt på, begyndt at irretere mig. Men min Iphone 5 syntes jeg bare ikke altid tog de bedste foto, så derfor har jeg faktisk investeret i en Iphone 6 som jeg nu øver mig i at blive bedre til at tage foto med. Den tager langt bedre billeder end den tidligere Iphone, og da jeg dagligt deler flere små kvadrater af min hverdag på Instagram, så syntes jeg det var helt på sin plads.

Telefonen har jeg nærmest altid på mig, og her har jeg nogle meget faste retninglinier for hvordan jeg undgår at der går arbejde i den, når jeg har fri.
F.eks. er stort set alle mine apps indstillet sådan at de ikke giver mig notifikationer. Det stresser mig at pludselig bipper Facebook, så er det Instagram og ikke mindst min email.
Det første jeg slog fra, var faktisk min email app som flere gange i minuttet bippede med “ny mail”, og når den nu lige bippede så kunne man jo faktisk også lige så godt tjekke hvad det er der kommer ind…….
Men nu henter den først mails ind når jeg selv aktivt åbner app’en. På den måde styrer jeg selv hvornår og hvor mange gange jeg vil tjekke mine mails. Det kan i den grad anbefales ;0)

Derudover så har jeg som sagt slået notifikationer fra på stort set alle mine app’s, herunder også Facebook og Instagram.

Sidst, men ikke mindst så er min telefon lukket når jeg har fri. Dvs. den står for det meste altid på lydløs og jeg svarer ikke opkald fra numre jeg ikke kender eller ved hvem er. Er det vigtigt, må folk ligge en besked.
På et tidspunkt var det sådan at min telefon var åben dag og nat. Mine samarbejdspartnere, leverandører, kollegaer og alle vidste at jeg altid var tilgængelig. Derfor kunne jeg nemt have arbejdsrelaterede opkald om lørdagen f.eks. – og jeg tog dem.
Det gør jeg heller ikke mere, og efter jeg er stoppet med det, så er der sjovt nok ikke særlig mange der ringer arbejdsrelateret når jeg har fri.

Jeg nægter at have 2 telefoner, hvor man jonglere mellem en privat og en arbejdstelefon, så på den her måde får jeg det altså til at fungerer. Det er forholdsvis simple regler og jeg kan faktisk slappe helt af med altid at have min telefon på mig og dermed have den tilgængelig til at tage billeder med.

Måske I kan bruge nogle af rådene?

 

Hvad og hvilke foto er ok at dele?

En anden vigtig faktor som jeg er meget opmærksom på er hvad og hvilke foto jeg deler, både her inde på selve bloggen, på Facebook og ikke mindst på Instagram.

Mine drenge er ved at være et par store drenge på 8 og snart 11 år. De har begge tidspunkter hvor de siger:  “Mor du deler det ikke på internettet vel?”, når jeg snapper et billede af dem.
AVS, den rammer mig en lille smule hver gang, men så alligevel så er jeg stolt over og glad for at de selv siger fra når de mener det kommer for tæt på.

Jeg har delt rigtig meget af mig selv, mine drenge, mit arbejde og ja faktisk hele min person herinde på bloggen. Det er en stor del af vores dagligdag her i familien.
Istedet for at banke mig selv i hovedet med om det nu er rigtigt og forkert – for hvem er ikke faldet over den ene artikel efter den anden på FB om hvor dårlige forældre vores generation er? Ja så er jeg decideret begyndt at springe de artikler helt over. Jeg mener nemlig der er et aspekt i hele den her “dele-tendens” vi alle sammen lever i, som man helt overser.
Hvad om jeg som aktiv på sociale medier rent faktisk lærer mine børn noget om hvordan man agerer på de sociale medier? F.eks. HVAD det er man deler og hvad det er man IKKE deler? Er der nogensinde nogen der sætter det fokus op?

Personligt tror jeg på, at når det kommer til problemer på de sociale medier, billeder der bliver stjålet, børn der mobber hinanden online osv. osv., så er det fordi vi forældre IKKE har sat os ind i hvad det vil sige. Så er det OS der har fejlet og ikke lært vores børn at man ikke skriver noget til folk, som man ikke ville have sagt til dem face-2-face. At man ikke deler billeder på sociale medier hvor man kan misforstås, hvor man er nøgen, hvor man udstråler noget andet end hensigten var osv. osv.

Sidste vigtige regel jeg vil minde jer om, er altid at mærke jeres billeder. Jeg skriver f.eks. altid “boernetoejsindkoeberen.dk” henover mine billeder.
Det er der en meget simpel grund til, nemlig at jeg har været udsat for at mine billeder herinde på bloggen blev kopieret og jeg pludselig kunne se mine drenge brugt i en reklame for et firma jeg intet har med at gøre. Læs bare her i dette indlæg ;0)

 

Hvad deler du selv på nettet og hvilke billeder tegner du af dig selv og din familie på nettet?

 

Mit univers herinde på bloggen, kan meget hurtigt blive opstillet og overfladisk, men jeg håber virkelig også at min personlighed og alt hvad jeg står for også skinner igennem.
Herinde vil I sagtens kunne finde opstillede foto af mine børn, der er lavet for at vise deres tøj. Opstillede foto behøver nødvendigvis ikke at være noget negativt. Faktisk elsker specielt Julius at få taget disse billeder og vi tager dem KUN når han selv vel – de bliver aldrig tvunget til at få taget billeder.

Lucas derimod er ikke så meget til opstillede billeder, så her skal jeg helst fange ham i øjeblikket eller mens han er igang med leg eller lign. Eller bare på det helt perfekte tidspunkt ;0)

Nu hjælper det også at mine børn efterhånden er så gamle. Når først de når en vis alder, så mener jeg ikke opstillede billeder er forkerte – faktisk er de tæt på umulige at undgå.
Når man skal fange billeder af små børn, så fanges de bedste foto oftest når det ikke er opstillet.

 

Har I selv flere gode råd?

Jeg håber I kunne bruge mine små fif og små råd til noget konstruktivt. Man skal ihvertfald ikke være i tvivl om at der herinde tænkes rigtig meget over tingene og at jeg efterhånden har lært hvordan jeg håndtere privatliv og arbejde.

Tænker I selv over hvordan I får taget de bedste foto?
Hvis I har flere gode råd så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder ;0)

Jeg kan anbefale at man kigger forbi Telenor på Facebook, hvor de lige nu kører en fotoskole med en masse fede tips og tricks til alt fra redigering af foto, opbevaring af dine foto og meget meget mere ;0)

 

Indlægget her er sponsoreret af Telenor. Holdninger og meninger er helt mine egne ;0)

 

 

No Comments Yet

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>