Når sjette gang er lykkens gang......

Verdens sejeste dreng på FDF spejderlejr

FDF spejderlejr

Julius på FDF spejderlejr

Min seje store dreng har hele ugen været på FDF spejderlejr for første gang i en hel uge. Sidste år var både ham og Lucas afsted på spejderlejr i en weekend, men det var i området og kun i en weekend.

Næste år er der landslejr, som kun holdes hver femte år og det var jeg selv med til dengang jeg var 11 år. Det er en kæmpe oplevelse og den håber jeg også et eller andet sted at Julius vil få. Som optakt til FDF landslejr 2016 syntes gjorde lederne det klart at det altså i år var sidste chance at prøve en uges spejderlejr inden landslejren 2016. Så Julius er altså draget afsted og jeg synes det er mega sejt.

Ikke mindst fordi at Hr. mand og jeg jo er draget til Paris, så i dag når han kommer hjem, så er vi ikke hjemme til at tage imod ham. Mormor har så heldigvis taget den tjans, og jeg ved at hun vil gøre det til perfektion. Vi er først hjemme fra Paris igen, når Julius er draget afsted på næste udfordring, nemlig et 3-dages ophold på min gamle idrætsefterskole.
Jeg var lidt usikker på om det var skide smart sådan lige oveni hinanden og ikke mindst fordi vi ikke ser arvingen i 1,5 uge så….. Det prøvede jeg så at forberede ham på, men Hr. mand tyssede på mig og bad mig om ikke at smide mine bekymringer over i ham. Han vil jo gerne selv det hele, så det skal da ikke være mine mor-bekymringer der begrænser ham.
Jeg synes han er mega sej og glæder mig helt vildt meget til at se ham igen og ikke mindste til at holde 3 ugers koncentreret ferie med ham og de to andre mænd i mit liv efterfølgende.

Han ringer hjem hver dag, når de har telefontid og han har det skønt. De har på den uge oplevet helt vildt meget og han har været 100% uden computer og iPad, men jeg tror på ingen måde han har kedet sig. Telefonen har han kun haft på faste tidspunkter af dagen, så han kunne ringe hjem.

Er der nogle af jeres børn der også går til FDF eller andre former for spejder?
Jeg synes personligt det er mega sejt at gå til og giver børnene en lærdom om værdier som vi måske har en tendens til at glemme i hverdagen :0)

FDF spejderlejr

Julius viser sine mærker – måske har han flere når han kommer hjem fra FDF spejderlejr idag.
De har ihvertfald været ude at gå 35 km :0) Mon ikke det giver et mærke?
 
 
 
 

4 kommentarer

  • Hanne

    Har selv lige sendt sønnen på FDF lejr i formiddag – og hentet ham hjem igen i aften. Han kunne ikke. Havde hjemve og var så ked at han helt kastede op. Det ændre hele ugens planer men synes egentlig det er mest synd for ham. At han ikke får oplevelsen med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nåeh hvor syndt. Synes faktisk også din søn lyder ret sej. Det er stort at være tro mod sine følelser og det har sikkert også været rigtig svært for ham.
      Vores den mindste var med på weekend sidste år, men i år valgte han selv at det ville han bare ikke igen og det respektere vi. Det er vigtigt at børnene også selv har en lyst til det og hvis hjemveen bliver for stor så er det jo sådan det er.
      Synes det var sejt af din søn at han gav det chancen – måske tør han så igen en anden gang.
      Håber han er ovenpå igen?
      Kram herfra <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ja vores ældste er KFUM spejder, jeg er dog med som leder, vi var afsted i 5 dage og alle havde en rigtig god tur. Næste år er der i vores gruppe lagt op til en udlandstur og i 2017 er der den store spejdernes lejr med deltagelse af alle danske forbund og en masse internationale gæster.

    “Mine” spejdere lærte i år at der er megen sjov på vandet, at høje klatretræer også er sjove og at de faktisk kan gå langt uden at dø helt af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej hvor dejligt. Jeg tager hatten af for jer spejderledere – det er simpelthen så skønt at have sådan nogle som jer der laver så meget dejligt med ungerne. Skønt med ildsjæle som jer <3
      Julius´gruppe har også været ude at gå 35 km og den dag lød han rimelig død i telefonen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når sjette gang er lykkens gang......