All in på Molo

Facts omkring uld

Uld kan være en jungle for mange, og ofte støder man på skræmmekampagner mod visse behandlinger af uld. Som med alt andet er der for og imod ? jeg ønsker med denne guide at ruste dig til at træffe din egen beslutning uden at pådutte hverken rigtig eller forkert. Med denne guide får du en indsigt og viden der gør dig i stand til at træffe de bedste valg for lige netop dig og din familie.

Emnet et kompliceret og måske er i stødt på emnet behandlet og ubehandlet uld i de sidste uger. Debatten er den der har gjort at jeg ønskede at finde op og ned i hele uld-junglen og give jer muligheden for selv at forstå og træffe jeres egen beslutning.
Derfor er hele min analyse og gennemgang også blevet enormt langt og jeg kommer til at dele den op i følgende afsnit:

1. del: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

2. del: Behandlet / Ubehandlet uld, herunder superwash uld 

3. del: Hvad kendetegner de enkelte mærker – Link kommer så snart indlæg er online

 

Facts omkring uld

Først og fremmest er det i forhold til uld og køb heraf vigtigt at forstå de enkelte certificeringer der kan være.
Uld er et natur materiale og derfor synes de bæredygtige forhold at vægte højere end med alt andet tekstil. For nogle er dette et vigtigt parameter og for andre har det mindre eller stort set ingen betydning.

Bomuld, uld og hør er naturlige fibre.
Akryl, nylon og polyester er kunstige fibre.

 

Få styr på certificeringerne

Miljømærket og økologimærket tøj er produceret efter bestemte kriterier for at der er gjort mest muligt for at skåne miljøet og der så vidt muligt er produceret økologisk. Men det behøver ikke at betyde at der udelukkende er brugt naturlige fibre eller at det er 100% økologisk produceret. Certificeringerne har forskellige grænseværdier og krav.

Det behøver heller ikke at betyde at mærker eller tøj der ikke er certificeret så automatisk er farlige eller ikke kan være økologiske. Det betyder bare at der hvor certificeringen er på er du sikker på at der er levet op til de krav der stilles inden for lige netop den certificering.

Facts omkring uld

GOTS:

GOTS certificeringen er den certificering der er tættest på at være økologisk produceret. Et GOTS certificeret tekstil er 95-100% økologiske fibre. De resterende 5% kan være knapper, tråde i syninger, lynlåse og lign.

For at opnå GOTS certificeringen skal producenten leve op til miljøkrav på alle stadier af fremstillingen. Således stilles der krav til både produktets fremstilling og til selve produktets kvalitet.
Yderligere stilles der også krav til arbejderens forhold. Kravene stilles både til markarbejdere, fabriksarbejdere og transportarbejdere.

Man skal dog være opmærksom på at GOTS findes i 2 versioner, men det er alene versionen med 95-100% økologiske fibre, som må kaldes økologisk.

Facts omkring uld Facts omkring uld

Den anden version med 70-94 % økologiske fibre må ikke kaldes økologisk. Her må produktet indeholde optil 30% ikke økologiske. Af de op til 30% af fibrene, som ikke er økologisk, må kun 10% være syntetiske ? og de syntetiske fibre skal komme fra regenererede materialer, som f.eks. plasticflasker som omdannes til polyamidfibre, som bruges i sytråd.

 

KbT-uld:

KbT uld er den tyske økologiske certificering af uld-tekstil. Tyskland er generelt foregangsland for økologisk behandling af naturlige fibre. KbT-mærket uld er en betegnelse for at ulden kommer fra får, der græsser på jord, der ikke er sprøjtet med pesticider og brug af gødning er ikke tilladt.

Ved behandling af råulden stilles der også krav til hvordan ulden vaskes. Råulden må ikke undergå nogen form for kemisk eller syntetisk behandling f.eks. superwash, antistatisk vask, mercerisering eller blegende behandling.

Mulesing bruges ikke i KbT certificeret fåreavl.

Facts omkring uld

SKAL/EKO:

Det hollandske svar på GOTS certificeringen. Tøj/mærker mærket med SKAL/EKO lever op til GOTS certificeringen, og denne certificering er derfor på vej ud af markedet, da den overtages af GOTS.

 

IVN:

IVN (the International Verband der Naturtextilwirtschaft) er en tysk organisation med det formål at øge bevidstheden for miljøvenlige tekstiler blandt forbrugere, presse og detailhandel. Der skelnes mellem følgende certificeringer indenfor IVN:

Facts omkring uld

IVN blå ? BEST:

Denne certificertificering er i øjeblikket den der sætter de strengeste økologiske standarder for tekstilproduktion. Hele tekstil produktionskæden gennemgås – både i form af økologiske standarder og med hensyn til social ansvarlighed. IVN er primært kendt indenfor Europa, og GOTS er indirekte en IVN standard.

Det blå mærke BEST garantere, at mindst 95% af fibrene er økologisk produceret. Knapper, elastikker, lynlåse mm må kun udgøre max. 5%.

Facts omkring uld

IVN rød – Naturleder:

Certificering fra IVN som primært er gældende for lædervarer og derfor ikke relevant når vi snakker uld.

 

Facts omkring uld

Demeter:

Demeter stiller krav til biodynamisk landbrug og kan ellers sammenstilles med de samme krav som der er til KbT uld.

 

Facts omkring uld

Oeko-Tex:

Ved Oeko-Tex mærket tøj er der stillet krav til det færdige produkt.
Tøjet må ikke afgive visse kemiske stoffer, som kan påvirke vores sundhed. Der stilles som sådan ikke krav til fremstillingen/produktionen af produktet, men udelukkende til det færdige produkt.

Selvom der ikke stilles krav til produktionen er Oeko-Tex mærket tøj stadig en garanti for at det ikke afgiver eller indeholder spor fra kemiske stoffer.

 

Facts omkring uld

Svanemærket:

Svanemærket er det nordiske miljømærke. På svanemærket tøj stilles der krav allerede ved fremstillingen af fibrene til tekstilerne. Det kræves at 95% af naturfibrene er økologisk dyrket. Svanemærket er samtidig et miljømærke der forholder sig til selve produktets påvirkning af miljøet fra det produceret til det ikke benyttes mere af forbrugeren.
Der stilles krav til produktionen, til emballagen og til hvor miljøbelastende produktet er i sin helhed.

 

Facts omkring uld Facts omkring uld

EU blomsten/Eco label:

EU blomsten er det europæiske miljømærke.
Her er det et krav at fibrene ikke indeholder peticider. I modsætning til Svanemærket, så stiller EU blomsten ikke krav til at fibrene er økologisk dyrket.

EU blomsten stiller dog krav til selve fremstillingen af tøjet. Dvs. der stilles krav til selve produktionen af tøjet, herunder også indfarvning, distribution samt emballagen af produktet.
Der er krav til hvilke og hvor mange kemikalier der må anvendes i produktionen. Der må f.eks. ikke farves med Azo farvestoffer eller bruges tungmetaller.

 

Facts omkring uld

Woolmark:

Woolmark mærket er et kvalitetsstempel som giver forbrugerne en garanti for kvalitet.

Woolmark varemærket er ejet af The Woolmark Company, som er verdens førende uld tekstil organisation. Værdien af brandet er veletableret og højt respekteret over hele verden i bl.a. tøj og boligtekstiler

th_wm_070312 th_wmblend_070312  th_wool_blend

Woolmark har 3 forskellige opdelinger. Woolmark logoet er for produkter, der indeholder 100% ren ny uld Woolmark Blend logoet er for produkter, der indeholder 50-99% ren ny uld.
For produkter indeholdende 30-49% ren ny uld bruges Wool Blend logoet.

Hver af de tre mærker – Woolmark , Woolmark Blend og Wool Blend – er licenseret separat.

Woolmark programmerne sikrer, at ethvert produkt, der bærer Woolmark logoet opfylder strenge krav til uld indhold og kvalitet.

 

Følg min gennemgang af uld

De næste dage kommer jeg til at poste de næste 2 indlæg, omkring mit uld tema – hvor jeg vil gøre dig i stand til at forstå op og ned samt træffe dine egen beslutninger.

 

1. del: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

2. del: Behandlet / Ubehandlet uld, herunder superwash uld 

3. del: Hvad kendetegner de enkelte mærker – Link kommer så snart indlæg er online

 

Jeg håber du vil følge med?

 

10 kommentarer

  • Hej Pernille, dejligt at mærke din passion. Tjek https://tekstilbiologi.dk/superwash-anti-felt-behandling-af-uld/
    Har du forholdt dig til miljøvurdering af uld, i forhold til andre tekstile materialer, for eksempel higgs MSI-database? (Material sustainability index)? https://msi.higg.org/page/msi-home
    Pøjpøj med dit videre arbejde. Venligste hilsner, Birgit, tekstilbiolog, m.m.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har svaret dig inde på bloggen Kira Trust

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Pernille, Husk nu at informer dine læsere lidt grundigere om blomst mærker! Bare fordi tøjet er mærket med blomsten, er du som forbruger slet ikke sikret et ordentligt produkt uden skidt! Det færdige produkt bliver nemlig IKKE kontrolleret efterfølgende, så det sikrer på ingen måde forbrugeren, desværre 🙁 Ellers fint at du går i detaljer med certificeringer…;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror du skal passe på hvad du skriver Kira.

      Hvordan kan du udtale dig om hvad der bliver kontrolleret og ikke gør. Jeg har været i dialog med EU blomsten og jeg oplyser det jeg har fået beviser på fra dem. De oplyser mig at de tester OG kontrollere og det stoler jeg selvfølgelig på.
      Løbende laver de stikprøver, men mærkerne får kun besked såfremt der er problemer med det de finder i de færdige produkter.
      Samtidig betaler en masse mærker for at få blomsten og det gør de jo ikke for sjov – det gør de for at få det kvalitetsstempel det er.

      Men der er nok flere ting i mine kommende indlæg som du vil være mere uenig i – men som sagt ønsker jeg at gøre forbrugeren i stand til selv at træffe et valg uden at jeg på nogen måde pådutter rigtigt eller forkert! Og bestemt ikke udfra påstande.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis dine fakta er sandte, så er det da dejligt at de endelig har strammet sig an! Jeg VED fra producenter, at der ingen efterfølgende kontrol er?
      Desuden så må produktet jo stadig indeholde en vis mængde tungmetaller og pesticider…det er da ikke helt ok vel? I hvert fald ikke i mine forbruger øjne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneC

    Super Info – glæder mig til de kommende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Blum Krell-Jørgensen 🙂 har faktisk skrevet lidt om det med tiltro til “mærker” som fx wollmark, “Ø”, svanen osv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Bang Korsgaard måske kan dette opklare noget for os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • super indlæg 🙂 glæder mig til de næste..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Rotbøl

    Mange tak for gennemgangen, det er meget brugbart. Jeg er en af dem, der går efter GOTS mærket, eller at det 100% økologisk, men det er dejligt at vide, hvad det hedder i tyske eller hollandske produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

All in på Molo