En 10 årigs bekendelser

bekendelser

 

En 10 årigs bekendelser

I Julius’ klasse havde de fået til opgave at prioritere en række punkter alt efter hvad der var vigtigst for dem. Øvelsen gik ud på at vi forældre til forældremødet så også skulle prioritere de selv samme punkter.

Jeg har altid lagt meget vægt på at min egen passion for tøj, mode og generelt mit arbejde inden for branchen ikke skulle smitte af på mine børn. Jeg mener ikke det er noget børn skal bekymre sig om, og jeg føler faktisk at det er gået meget godt.
Mange vil sige at det er fordi jeg har drenge at det er gået så nemt, men jeg må altså sige at jeg møder mange drenge også som KUN vil gå i Levi’s jeans, converse sko eller hvad det nu måtte være.
Jeg ved det kommer på et tidspunkt, helt så naiv er jeg jo ikke – men jeg er glad for at drengene indtil videre tager det på som mor diktere :0)

Overrasket blev jeg så, da Julius kom hjem med sine prioriteter fra øvelsen i skolen. Punktet “At gå i nyt smart tøj” var prioriteret som nr. 4 !!!! GISP tænkte jeg, er det virkelig det jeg giver videre til mine børn?
Tror nok lige advarsels lamperne blinkede herhjemme, og det mener jeg faktisk helt seriøst.

For hvis nu han tænker at det er noget af det vigtigste, ser han så ned på de børn der ikke har denne mulighed? Det ville jeg simpelthen ikke kunne tilgive mig selv, for selvom jeg da godt ved at vi er enormt godt stillet lige på det område qua mit job – ja så mener jeg på ingen måde at det er noget af det vigtigste i livet.

 

Forældre præger deres børn

Vi besluttede at få en snak om hans prioriteringer, og det viste sig at Julius havde forstået opgaven sådan at han skulle prioritere udfra hvad han mente vi ville ende med at prioritere som forældre.
Opgaven var jo at sammenligne forældre og børns prioriteringer for at se hvor forskelligt vi så på tingene. Så Julius havde jo forsøgt at få valgt de ting som han mente vi ville vælge.

Og da han ved at hans mor har stor fokus på det med tøj, så var det jo et af de punkter han mente skulle være højest. Når det kom til ham selv var han faktisk rimelig ligeglad.

PUHA jeg blev lidt mere rolig af den forklaring, og så alligevel så er det selvfølgelig skræmmende at mit barn mener det er noget af det vigtigste for mig.
Også lidt skræmmende at tænke på hvor meget vores børn vil gøre for at gøre deres forældre glade.

Jeg tænker også at opgaven nok havde været lidt sjovere ved at læreren måske ikke havde sagt at det skulle sammenlignes med forældrenes svar, så man faktisk havde fået børnenes reelle svar.
Men selvfølgelig stadig sjovt at se Julius’ prioriteringer som I kan se på billedet. Punkterne er prioriteret fra 1-10, hvor 1 er det vigtigste.

4 kommentarer
  1. En god ide at lave med klassen. Tror faktisk at jeg vil prøve at spørge min søn på 11 i aften, hans prioritering er sikkert anderledes end hvad jeg går og tror 😀

  2. Jeg synes det er genialt… jeg har lige skrevet de samme spørgsmål til mine børn (min datter på 9½ og min søn på 8 år… synes det er en rigtig god øvelse… så kan vi som forældre se hvad vi bør priotere mere, og hvad vi godt kan lempe noget på… hvad der virkelig betyder noget for dem.

  3. God øvelse, den vil jeg tale med min 9-årige om. Det det med at nogle børn ikke har muligheden for at gå i smart tøj eller fx Levis. Her i byen hvor vi bor, er der faktisk en modstand mod modetøjet til børn. Ikke fordi forældrene ikke har mulighed for at købe det, men de vælger fx privatskole, rejser flere gange om året, spiser økologisk og lærer deres børn om brugt er smukt.

    Det er lidt som en trend, ihvertfald på vores skole. Men jeg elsker nu, når ungerne ser godt ud og tøjet matcher. Så….jeg er ikke helt med på den tendens ; )

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>