Ting der gjorde mig glad i Juli....

Efterskole – Så er Julius afleveret…..

Efterskole

For 4 år siden var Julius for første gang på sommerkursus på min gamle efterskole, og i år er han det igen. Han har faktisk været det siden, men hoppede dog lige over sidste år da det lå midt i landslejr med FDF som han gik til på det tidspunkt.
Kurset starter i dag og varer ind til på lørdag. Det er et gymnastik kursus, da Julius er en ret habil springgymnast efterhånden.


Julius springer airtrack til en af forårets opvisninger 2017

Mit eget efterskole ophold er uden tvivl en af de bedste oplevelser i mit liv. Her 20 år efter tænker jeg stadig tilbage på det ofte, og det er sgu da ret vildt ik’?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at begge vores drenge også skal have muligheden for et efterskoleophold. Dét er en af de ting jeg for alt i verden vil prioritere for dem over alt andet, og langsomt nærmer tiden sig faktisk hvor vi for alvor skal sende Julius afsted.
Det er ret sjovt når jeg taler med folk om efterskole, så er vandene virkelig delte. Det er ret tydeligt at dem der ikke selv har været på efterskole, de prioritere det slet ikke lige så højt for deres børn, som vi der har været på efterskole.

Mit eget efterskoleophold

I skoleåret 1995/-96 gik jeg på Gørlev Idrætsefterskole. Det var, og er stadig den dag i dag, en virkelig populær efterskole. Havde man ikke skrevet sig op flere år før skolestart, ja så var der altså ikke pladser at få.
Dengang tror jeg vi var omkring 75 elever +/-, hvor skolen idag er vokset til ca. 160 elever.

Begge mine søskende havde gået på efterskole, men de var 10 og 11 år ældre end mig. Mine forældre ville også gerne sende mig afsted, men dengang var økonomien ikke blomstrende og jeg VILLE på Gørlev. Behøver jeg at sige at jeg var en stædig rad som teenager? Nogle vil måske sige OGSÅ som teenager 😉
Min far var pladesmed og min mor hjemmegående husmor, så økonomien var altså lidt tight. Jeg er SÅ taknemmelig for, at min mor (for det var hende der primært styrede økonomien) prioriterede at sende mig på efterskole.

Jeg var ikke en af dem der havde været skrevet op i flere år på Gørlev og jeg stod på venteliste da sommerferien gik igang. Der var ikke de store udsigter til, at jeg rent faktisk ville få en plads. Alle pladser var optaget.
Men en uge før skolestart blev vi ringet op, der var kommet en ledig plads. Det var en af de lykkeligste dage i mit liv – virkelig det var det. Jeg ville det SÅ gerne.
Inden da havde jeg deltaget i et sommerferie kursus på Gørlev idrætsefterskole.

Und dit barn et ophold på en efterskole

Jeg kan slet ikke anbefale det nok. Et efterskoleophold er SÅ fantastisk. Har du et barn på Julius’ alder (han er 13 nu), så er det faktisk ved at være tid til, at I skal tage beslutning om jeres barn skal have et efterskoleophold i 10. klassetrin, hvis I ikke ligesom mig dengang vil stå på en usikker venteliste.
Man kan altid skrive sit barn op, og så fortryde senere. De fleste efterskoler tager et mindre gebyr for at skrive barnet op, men det er som regel småpenge.

Hvis man er i tvivl om hvor meget sådan et ophold koster, så kan man på efterskolernes side finde en prisberegner som også kan oplyse om hvorvidt man har mulighed for tilskud til egenbetalingen. Der ER mulighed for støtte, se mere her. Priserne varierer også fra skole til skole, men de 3 vi har kig på ender op på nogenlunde det samme beløb for et års skolegang. Man kan søge på den enkelte skole inde i prisberegneren.

Julius er skrevet op på 2 efterskoler indtil videre, for jeg vil jo nødig have, at han føler sig tvunget til at tage moderens valg. Det skal 100% være hans eget valg hvor han helst vil gå til den tid, men det er 100% sikkert at han skal afsted.
Lucas er endnu ikke skrevet op, da han kun er 10 år.

Hvad er jeres holdning til efterskoler og har I tænkt på om jeres barn skal på efterskole?

Efterskole

Julius først år han deltog i et sommerferiekursus på Gørlev idrætsefterskole.
2013 og knap 10 år gammel. Han var så sej at tage alene afsted uden at kende nogle.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting der gjorde mig glad i Juli....