Shopping4kids - gæsteblogger

Efterårsferie – Tip til aktiviteter

Efterårsferie

 

Mange af jer har måske efterårsferie i denne uge?

I går havde vi herhjemme taget en beslutningen om at drengene skulle holde spille-fri søndag, da de desværre er blevet lidt for afhængige af familiens IPads. De er nået til et punkt hvor de næsten ikke kan tænke på andet.

Derfor havde jeg planlagt et par efterårsaktiviteter som jer der holder efterårsferie måske kan have glæde af også?

Vi startede med en tur til en gårdbutik herude på landet, hvor vi valgte hver vores græskar.
Det ser måske hyggeligt ud, men hold nu op hvor var den 5-årige (Lucas) en pestilens! Var der ikke det ene galt så var der helt klart det andet galt. Han var for at sige det mildt – mega umulig :0(
Så bare rolig, selvom det ser idyllisk ud – så var det det bestemt ikke hele vejen igennem og vi stødte på mange udfordringer undervejs med en mega sur 5-årig. Måske I kender problemet?

Sådan laver I en græskarmand

 

Flere af jer er sikkert allerede helt med på hvordan man laver en græskarmand, men her er alligevel et par gode råd.

I skal bruge følgende:
– Et helt græskar
– En sprittusch
– En kniv
– En grydeske (gerne af metal)
– Sprit

Først skal der skæres et lå i græskarret. Det gøres nemmest ved at optegne en bredtakket kant hele vejen rundt på den øverste det af græskarret. Herefter lægges dybe snit med en skarp og spids kniv. Lad en voksen gøre dette.

Når I har skåret låget ud, skal i have udhulet græskarret. Alle kødtrevler og kerner skal skrabes ud af græskarrets indvendige side. Det gøres nemmest med en metal grydeske, da kødet indeni græskarret kan være ret hårdt. Skrab græskarrets indvendige side til siderne er jævne og ca. 3-4 cm tykke.
Indvendig kan I nu tørrer siderne af med sprit som forhindrer den forrådnelse der vil ske med græskarret og gøre deres levetid længere.

I kan nu på græskarrets udvendige side tegne ansigtet op med sprittuschen og forsigtigt skære hver enkelt del ud fra ydersiden. Tør til sidst den udvendige side med sprit, sådan at overflødig optegning fra sprittuschen fjernes.

 

Kastanje edderkopper med spind

Efter græskarrene, som alligevel tog en del tid, kastede vi os over kastanje dyr. Julius havde igennem ugen samlet en masse kastanjer, så hele hans skoletaske og alle hans lommer var fyldt med kastanjer. For at holde halloween stemningen kastede vi os derfor over edderkopperne her ;0)

I skal bruge følgende:
– Kastanjer
– Garn i forskellige farver 
– Tændstikker, tandstikker eller grillspyd
– En lille skruetrækker eller spids genstand til at prikke hul i kastanjerne

Du starter med at bore hullerne i kastanjerne hvor tændstikkerne skal sættes ind. Normalt har en kastanje edderkop otte ben, men vi satte nu bare det antal tændstikker i som drengene nu besluttede der skulle være :0) Så patentlige er vi heller ikke.

Herefter binder I garnet fast i den ene tændstik og vikler den rund fra tændstik til tændstik. Slå garnet rundt om hver tændstik, pænest bliver det hvis I vælger at gå samme vej rundt om tændstikken hele vejen rundt.
Sådan fortsætter I til garnet er nået til toppen/enden af tændstikken.
Slå en knude ved at folde snoren ind under de sidste 2-3 snorer på hver side af en af tændstikkerne og slå en knude.
Lad snoren være lidt længere, sådan at den kan hænges op.

Mens vi var igang fik vi besøg af min veninde og hendes børn, som også kastede sig over kastanje edderkopperne :0)
Det er deres hænder på billederne herunder :0)

Lucas var igen en tand for lille til at have fuld tålmodighed til projektet, men Julius på 8 år og min venindes datter på 7½ år var helt vilde med det :0)

Rigtig god efterårsferie til jer der er så heldige i denne uge :0)

Follow me on Bloglovin? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen

4 kommentarer

  • Christine

    Hvor ser det hyggeligt ud Pernille 🙂
    Her hjemme er der ikke meget hygge, jeg kaster stadig op utallige gange om dagen og har det bare skidt. Så lillemanden måtte hygge med mormor istedet. Forresten gemmer maven på en pige denne ger gang – så det er super spændende 🙂
    Håber snart at komme tilbage igen. Håber i har det godt?
    Kram…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Åhh stakkels dig sødeste Christine. Vi savner dig rigtig meget, men vigtigst er nu at du passer på dig selv ;0)
      Og stort tillykke med at det bliver en lille pige :0) Hvor dejligt.
      Men nu må hun altså ikke gøre sin mor alt for dårlig….
      Har du prøvet det med akupunktur som jeg anbefalede dig? Det skal du altså seriøst overveje ;0)
      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Myhre

    Sikke hyggeligt det ser ud – jeg håber i rigtig får nydt ferien:-)

    Et lille tip: Mht. græskar, så gemmer vi al indmaden (både kød og kerner, dog hver for sig), og laver lækre græskarmuffins, orientalsk græskarsuppe, græskarboller, græskarmos mv. af indmaden. Kernerne kan tørres og saltes, så bliver det til lækre salte snacks. Der er mange gode opskrifter at finde på: http://www.spisbedre.dk
    Der er rigtig meget kød i et græskar, så vi fryser den overskydende mængde kød ned i fryseposer, så kan man lave lækre græskar-ting på andre tidspunkter af året…

    God efterårsferie til alle.

    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak sødeste Line :0)
      Overvejede godt at gemme indmad og kerner, men så overskudsagtig var jeg alligevel ikke…..
      og var da faktisk ikke klar over at man kunne fryse det ned ;0) Tak for tip :0)
      Store kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping4kids - gæsteblogger