CostBart – Forår 2013 Sneak Peak

De sidste mange uger har været rigtig rigtig travle og jeg er nu ved at være i bund med at købe alt det tøj ind som I skal kunne købe til forår/sommer 2013 :0)
Her sidder de fleste af os og beslutter hvilke vinterstøvler ungerne skal have og hvilken flyverdragt der nu er den bedste :0)
Og lige om lidt begynder jeg faktisk at købe flyverdragter hjem til jer til næste år…..

Det er til tider ret crazy, må jeg indrømme :0)

I denne uge har jeg bl.a. købt CostBart hjem til foråret 2013, som jeg her vil give et lille sneak peak på. Men husk det er først til forår 2013.

 

CostBart Pige – Forår 2013

CostBart er et af de få tweenmærker som ikke kommer til at gøre det helt voldsomme på den store neon trend som jeg ellers har spottet hos de fleste andre mærker. Der kommer få Neon detaljer med neon badges og enkelte neon detalje i printene, men slet ikke noget gennemgående neon tema.

Umiddelbart var jeg faktisk lidt overrasket over det, da jeg normalt synes at CostBart er et mærke med knald på farverne. Men så igen, så synes jeg faktisk at CostBart alligevel formår at være noget andet og skille sig ud fra de andre tweenmærker på en rigtig fed måde. Personligt er CostBart også et af de mærker jeg foretrækker til Julius nu han må vinke farvel til de gængse børnetøjsmærker som vi ellers har sværget til.

Til pigerne er der meget lidt bling bling, men her kan jeg love jer at CostBart julekollektion er virkelig virkelig lækkert. Så hvis I er til glimmer og palietter, så er det måske her til jul i skal købe det ind ;0)

Der er dog en enkelt palliet bluse med CostBart logo. Derudover kommer der rigtig meget de her korte toppe, hvor pigerne skal have en basis tank top under. Se bl.a. den på billedet herover med ansigtet – den er SÅ fin.
Og så er de små shorts med dyreprint simpelten også noget af det fineste.

Håber I kan lide det?

CostBart dreng – Forår 2013

Til drengene kommer der en masse fede t-shirts og jeans.
Personligt er jeg vild med logo t-shirten i lyserød med gult CostBart logo – håber virkelig at Julius stadig vil gå i lyserød når vi når til foråret. Jeg kan godt lide at klæde ham i noget der skiller sig lidt ud og er lidt anderledes, og jeg synes lyserød er så flot til drenge i den alder.

Skjorten er også helt igennem fantastisk og den skrå lomme foran giver den bare endnu mere kant. Læg også mærke til de mange små og fine detaljer med CostBart logo og trykknapperne med logo.

Den grå cardigan med gule knapper er også et af de items jeg håber Julius er klar på til foråret ;0)

Hvad synes I og har I prøvet CostBart til jeres børn?

 

Follow me on Bloglovin’ – Like me on Facebook – Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen

 

No Comments Yet

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>