Andelslandsbyen Nyvang

Igår var vi i Andelslandsbyen Nyvang, og det var så hyggeligt og så god en oplevelse at jeg vil give en anbefaling med til jer her på bloggen ;0)
Som sagt har vi sommerferie lige nu, men har været i Danmark i alle de 3 uger vi har haft ferie. Det tænker jeg at mange af jer andre børnefamilier måske også har været, så lad os da dele de mange gode råd og tips til hvad man kan laver herhjemme i DK.
Har I oplevet noget spændende som du har lyst at dele med de andre læsere her på bloggen, så skriv endelig på min mail, som I finder under Om mig/Kontakt
Det vil være super om I har taget nogle billeder som jeg må bruge her på bloggen.

Andelslandsbyen Nyvang er et kulturhistorisk museum beliggende i naturskønne omgivelser 5 km fra Holbæk. Nok det mest autentiske museum jeg nogensinde har besøgt. Nyvang dækker perioden 1870 til 1950 – de år, hvor andelsbevægelsen var en del af dagligdagen på landet.

Man går rundt i hvad jeg vil kalde et lille samfund – en lille landsby, som er bygget op med flere forskellige bygninger såsom kirke, skole, brugs, mejeri, smedie, landsted osv. Alle steder kan man gå ind og der er indrettet SÅ autentisk og virkelig gennemført. Alle steder er der folk til at forklare og fortælle om gamle dage og sjove historie.

Billederne herover er fra kirken, Sct. Stefanskirken.

Billederne herover er fra Trønninge Brugs, som simpelthen var den hyggeligste lille købmand, hvor det også var muligt at købe noget.
Det var bl.a. her drengene fik en sliksut. Måske ikke så gammeldags, men farmor købte kandisklumper som også var et stort hit.
Det er muligt at gå rundt i hele brugsen, bag disken og ind i de tilstødende beboelseslokaler.
Her er drengene på vej henimod Søstrup Andelsmejeri, som desværre ikke var i gang da vi var der. Men det er muligt at komme der mens det er i drift. Det havde dog været igang samme dag, for vi kunne mærke varmen fra den store kedel.
Farfar fortalte drengene historie om deres oldefar, som havde arbejdet på et mejeri. SÅ hyggeligt.
Ved Faurbjerg Smedie var en super dygtig drenge på bare 11 år som viste os hvad han kunne med jernet. Han var virkelig dygtig og drengene var meget betaget af at det bare var en dreng som kunne alle de ting. Han var virkelig også dygtig og var der sammen med sin farfar.
Husmandsstedet, hvor Lucas var mest betaget af at hilse på køer og grise. Hyggelig gammel gård, som mindede meget om oldemor og oldefars gamle landsted. Dengang var rummenes størrelse og placeringen af døre og vinduer meget ens på langt de fleste statshusmandsbrug. Derfor er der heller ikke den store forskel i møbleringen, og derfor kunne vi også genkende det fra oldemor og oldefar. Pladsforholdene tillod ikke megen variation, så mange vil kunne nikke genkendende til indretningen.
Mens vi var der blev grisene fodret, og det fik drengene meget glæde ud af da de hvinede op.
Der var en masse fine, gamle skilte og jeg faldt bl.a. over det flotte Daells varehus skilt samt pakkerne derfra. Husker selv vi havde sådan nogle kasser derhjemme og at min mor var ret glad for Daells. Om kassserne så var helt tilbage fra min Mormor/farmors tid, ved jeg faktisk ikke. Jeg husker bare at vi brugte dem til at gemme og opbevare alt muligt i. Tænk hvor langt fremme det egentlig var allerede dengang med postordre ;0) Ret sjovt at tænke på iforhold til det med at handle tøj på nettet – der er jo egentlig ikke den helt store forskel ;0)
Nå, men det var en længere gennemgang af vores besøg i Andelslandsbyen Nyvang. Kan varmt anbefale denne oplevelse :0)
Follow me onBloglovin’ – Like me onFacebook – Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
3 kommentarer
  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud Pernille 🙂
    Super gode billeder du også har taget 🙂

    Forresten skulle jeg lige huske at spørge dig om vi får Katvig vinterovertøj allerede fra i år, eller vi må vente? 🙂

    1. Hej Søde Christine :0)
      Tak :0) Og jo vi skulle gerne modtage overtøjet fra Katvig nu her ;0) Måske ligger det allerede derude og venter på jeg kommer på arbejde i morgen efter ferien ;0)
      Vi ses
      Kram P

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>