1. klasse og heldagsskole

Heldagsskole

 

1. klasse og heldagsskole når man er særlig sensitiv

Jeg har tidligere skrevet en del om Lucas, hans sensitivitet og hele oplevelsen omkring skolestart.
I kan læse alle mine tidligere indlæg om emnet; sensitive børn LIGE HER

Det er IKKE en sygdom at være så særligt sensitiv som Lucas er, men jeg tør godt som mor skrive under på at det kan være lidt af en udfordring. Både for Lucas og for os som forældre. Specielt er det svært i perioder hvor Lucas’ tryghedsbase ændrer sig, og han skal vænne sig til nye ting. Det tager ham typisk meget længere tid at omstille sig, og kræver ekstra opmærksomhed samt forståelse fra vores side.

Lige sådan en periode er vi i lige nu, og jeg synes virkelig den trækker tårer ud denne gang :0(
Lucas er startet i 1. klasse nu, og det er bare slet ikke en succes. Alt er nyt, nye lærere, nye fag, nye timer og lange lange dage pga. det nye koncept med heldagsskole. Det er bare slet slet ikke en god kombination for ham og han har det rigtig svært. Om jeg dog forstår hvorfor børnene skal udsættes for så stor en omvæltning på én gang??!!

Springet fra børnehaveklasse til 1. klasse er ENORM. De har 7 timer HVER dag og kom fra at have 4-5 timer hver dag. Derudover har deres skema ændret sig så mange gange nu, at jeg nærmest ikke kan følge med mere.
Det eneste vante for Lucas er klassekammeraterne som jo heldigvis er de samme som i børnehaveklassen, men også her har han desværre udfordringer. Fordi han er udenfor sin tryghedszone så føler han ret hurtigt at de andre driller ham. Faktisk skal de bare gøre en lille bitte ting, som kan støde ham og han bliver så ked af det at han nærmest ikke kan være i sig selv.

Det kan være en KÆMPE kvalitet at have så sensitivt og følsomt et væsen som Lucas har, men for pokker hvor jeg også synes det er svært ligenu.
Idag fik han lov at have en dag hjemme med Mormor, som heldigvis er gået på pension. De to har hygget sig hele dagen og talt længe og dybt om tingene på præcis den måde han har brug for, for at finde tilbage til sig selv igen. Mormor er virkelig guld værd og en stor stjerne hos Lucas (og mor). Ved slet ikke hvad vi skulle gøre uden hende på sidelinien.
Nu er der ro på, og Lucas er klar til endnu en dag i skolen. Ofte skal han bare lige finde tilbage til sin tryghedszone og så er han kørende igen.

Kryds lige fingre for ham og os, og for at det nu går lidt fremad med 1. klasse og heldagsskole for ham også <3

heldagsskole

Billederne er taget i vores sommerferie hvor Lucas var i strålende humør
T-shirt fra Katvig – 199 kr. (LIGE HER) // Shorts fra Ticket to Heaven279,95 kr. 167,97 kr. (LIGE HER)//
 
 

Indlægget indeholder affiliate links

10 kommentarer
  1. Ja både det og at klassen igså skal rumme de anderledes børn også de midsatte de udadreagerende børn som fylder meget i min datters klasse og kræver meget opmærksomhed også selvom der er en person på kun ril dem. Ja der er sket meget fra 1. Klasse og synes de fylder rigtig meget på naturtimer mere bevægelse og ja så lige engelsk iveni ofså når de først luge sr ced at lære de ludt sværere ord i da sk

  2. her er også en opgave for min sensetive dreng oliver selv om omvældingeren ikke er lige så store da han går i indskolinge ( bh-2 kl) og der ved ikke ændre lære men de ender tit skema og de ekster timer gør ham simpelhen ud matte og meget hurtig trist og fornemmelsen af alt er kertik og alle er efter ham her har en sygedag og en fridag været i brug hvor i mod han havde 1 sygedage på det sidste 1½ år og hjem dirket efter skole og weekendter uden planer

  3. Åhhh hvor jeg jeg fuldt ud godt følge dig. Har selv en datter som er meget sensitiv og har brug for faste trygge rammer. Her er hun gået fra en blandet klasse i børnehaveklassen hvor de var både 0. Klasses elever og 1. Klasse elever til nu en helt ny klasse med kun få fra den gamle. Det har også taget rigtig hårdt på hende. Hun går og holder det inde og får ondt i maven. Vi var sidste år på sygehuset til diverse undersøgelser men intet var galt. Det hele pga hun er en meget følsom og sensitiv pige. Her er hun heldigvis ved at være ovre alt det skolestart tumult igen

  4. Åh ja Julie er lige startet i 0. og har det næsten bedre en før sommerferien hvor hun var i SFO, og dog hun har absolut brug for ro og megen forståelse i tiden udenfor skole, eftermiddage foregår hjemme med få legeaftaler. Weekends er hjemme uden aktivitet, så vidt muligt.

    Vi giver også “fridage” eller bliv ikke syg dage, da hun hvis hun presses for hårdt får ondt i maven og lytter vi ikke til det og giver hende ro får hun en dag med massivt opkast der forsvinder efter en halv dag med ro og omsorg. Lytter vi til ondt i maven og giver en rolig dag forsvinder det, hun er også meget gladere hvis hun får roligdage sommetider.

    Hun vil gerne gå til både gymnastik og svømning, der har vi sagt kun gymnastik, det er rigeligt.

  5. Heldags skolen tager også hårdt på ikke sensitive børn, der er bare udsolgt efter en skoledag til 14.40 og det er sku hårdt når man gerne vil gå til gymnastik og dans

  6. Nu kan jeg kun snakke ud fra vores skole. Men her er det de har fået af flere timer fyldt ud med bevægelse, morgenssamling og valgfag. Valgfag som strik, løb, rulleskøjter, drama og masse andet spændende. Synes da det er bedre end de får tidligt fri skole til Sfo, hvor de fiser og farer rundt bland mange flere børn. Bare min tanke:-)

  7. Min sensitive datter på 12 år er efter sommerferien kommet på privatskole, en lille en med kun ca 90 børn. Det er hendes 4 skole og det har været så super hårdt som i virklig hårdt, men nu ser det endelig ud til at det er lykkes, Belle er blevet en hel ny pige som er glad for at gå i skole, hun vil gerne afsted og har ikke brug for pjækkedage. Som sensitiv har det virklig været en udfordring, fordi at hun har skulle trives får samtidig at kunne lære så det har været en ond spiral.
    Held og lykke til alle der ude med hsp børn og især til ungerne.

  8. Hej,
    Tak for din ærlige fortælling.
    Jeg er journalist på TV Avisen og vil gerne se på en historie om børn, der har det svært efter skolereformen. Hvis du og din familie vil fortælle om det til DR, må du meget gerne sende mig en mail: pum@dr.dk.
    Vh Maiken Frederiksen

  9. Uha, hvor jeg kender det alt for godt. Min dreng der også er sensitiv er lige begyndt i 0.kl. Han har det på præcis samme måde som din Lukas, at der ikke rigtig skal siges noget til ham, før han tror de driller og siger en masse grimt om/til ham, selvom de bare leger, og han egentlig er med i legen… Det er nogle store omvæltningers vores børn gennemgår, og kan heldigvis også begynde at mærke på Keven at han lige så stille finder sig til rette i klassen, hvor han heldigvis også kender dem allesammen fra børnehaven. Men der er desværre bare nogle børn, bl.a. De sensitive der ikke er taget hensyn til i den nye heldagsskole. Vi må bare hjælpe vores dejlige børn igennem denne svære tid som det er for dem, så godt som vi nu kan. Håber også Lucas finder sig til rette snart igen 😉

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Du kan benytte dig af disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>